fbpx
En debat om refleksion fra solceller
solcelle-genskin.jpg
Solcellerne som John Middelhede har installeret, kan givet et kortvarigt men skarpt genskin. Her står solen lige udenfor billedet, hvilket selvfølgelig også blænder, hvis man kigger i den retning. Foto: Brøndby Kommunes sagsfremstilling
BRØNDBY. Efter John Middelhede fik installeret solcelletag på sit hus på Ringerlodden, fik flere naboer samme idé. Men de må ikke få samme type tag, da der er for stor risiko for at blive blændet, mener politikerne, der ønsker solceller med en ru overflade. Det er dog den type, der blænder mest, mener installatøren

Dette bliver om lidt en noget teknisk artikel. Men vi starter med noget meget jordnært. John Middelhede og hans kone, der gerne ville flytte hjem til Brøndby efter at have været rundt omkring i landet og i verden. De købte i 2011 et hus på Ringerlodden, som de i 2016 satte i stand.
– Min kone og jeg bor i et almindeligt rækkehus fra 1956. Huset blev i 2016 gennemrenoveret. Gulvvarme, nyt køkken, nye vinduer og så videre. Vi er meget glade for at bo i huset. Som klimatosser valgte vi naturligvis, at vi også selv skulle have et solcelletag, fortæller John Middelhede.
Så i maj 2018 søgte de om at få lov at udskifte taget med et solcelletag. Den mest udbredte løsning i dag er at ligge solceller ovenpå et eksisterende tag, men John Middelhedes løsning er nogle solceller, som er selve taget. Det er i øvrigt en løsning, som John Middelhede selv sælger til andre.
Teknik- og Miljøudvalget tog stilling til sagen, hvor de giver tilladelse til et solcelletag.
– Vi vurderer, at et solcelletag passer ind i området og at det stemmer godt overens med kommunens klimapolitik. Vi skrev dog som betingelse, at solcellerne skal have en overflade, der er så lidt reflekterende som muligt, så blændingsrisikoen mindskes, siger Vagn Kjær-Hansen (SF), formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Kort eller lang tid
Det er så her, det bliver lidt teknisk. For hvad betyder det egentlig, når man siger, at blændingsrisikoen skal mindskes mest muligt?
For at svare på det, har Brøndby Kommune efterfølgende fået udarbejdet en rapport fra Teknologisk Institut. De skriver, at der ikke findes standardiserede målemetoder til at måle genskinnet fra en solcelle – blandt andet fordi solceller jo er lavet til at absorbere solen og ikke reflekterer den.
De inddeler alligevel solcelleanlæg i tre kategorier. Der findes nogle med en blank overflade (kategori 1), en lidt ru overflade (kategori 2) og en meget ru overflade (kategori 3). Teknologisk Institutut har beregnet hvilken effekt de tre vil have på tagene på lodderne. Dem med en glat overflade giver kortvarige større gener, de lidt ru giver mellemlange moderate gener og de meget ru giver længerevarende men små gener.

Et blankt tag
Med sin viden om solceller satte John Middelhede et solcelletag op med en blank overflade, da han mener, at det er den overflade, der giver mindst refleksion.
– De overfladebehandlede paneler har højere risiko for refleksion end de glatte paneler har. Intensiteten er næsten den samme. Det er i virkeligheden en tidsfaktor, vi taler om. Der er længere tids refleksion på de overfladebehandlede paneler end de glatte, siger han.
Vagn Kjær-Hansen og udvalget havde forstillet sig, at han havde valgt de lidt ru eller meget ru solceller.
– Vi ønsker ikke at andre beboere oplever, at man ikke kan være i sin have på grund af genskin. Når man kigger på nogle af de billeder, der er vedlagt sagen, så kan man se på de blanke solceller, at der kommer et meget koncentreret lys tilbage, det vil sige solen kan være meget generende. Med de andre kommer der et mere diffust lys. Det er ikke lige så kraftigt, siger han.
Det tag, John Middelhede allerede har installeret, får han dog lov at beholde.

Flere ønsker
Efter John Middelhede havde fået installeret sit tag, ville to af hans naboer gerne have et lignende tag. Derfor behandlede Teknik- og Miljøudvalget en sag, hvor de ville give forvaltningen mulighed for at give tilladelse til lignende solcelletage uden politisk behandling. Det var i den forbindelse, at rapporten fra Teknologisk Institut blev udarbejdet. Denne gang var udvalget dog helt klare i deres tilladelse:
’Solcellerne skal have overfladebehandlet glas med enten antirefleks teknikker så som coating, ætsning eller teksturering (kategori 2) og der kan endvidere anvendes plastfilm eller satineret glas til det yderste dæklag (kategori 3)’, besluttede de.
Inden sagen havde den været i høring ved alle naboer, hvor der kun var kommet positive tilkendegivelser om et tag lignende det John Middelhede har, der er i kategori 1. Det fik dog ikke udvalget til at ændre holdning.
– Det kan jo være, der flytter nogle andre ind på et tidspunkt, som synes det er et problem, siger Vagn Kjær-Hansen.
Det har indtil videre betydet, at de to naboer har droppet planerne.
– De vil ikke have de overfladebehandlede paneler, som kommunen vil have. Jeg tror ikke de synes, de er pæne, de vil gerne have det samme som mig. Så jeg forventer ikke, der kommer flere solcelletage op, siger John Middelhede.

Her ses forskellen på de tre kategorier, startende med kategori 1 til venstre. Det kan dog være svært på billedet at se, hvor skarp den centrale plet er. Billedet er af solceller af en anden fabrikant, end den John Middelhede har sat op. Hans solceller har en mere ensartet overflade.
Foto: Brøndby Kommunes sagsfremstilling

9 kommentarer om “En debat om refleksion fra solceller”

  1. John Middelhede siger:

    Når Vagn Kjær-Hansen udtaler, at vi får lov til at beholde vores solcelletag, er det vist en begrænset sandhed. Vi har nu modtaget et påbud fra Kommunen, hvor de kræver, at taget skal overfladebehandles eller fjernes. Det er reelt et påbud om at fjerne taget. Det skal bemærkes, at Kommunen ikke har fremlagt et eneste stykke bevis for deres påstand om, at vi ikke overholder Dispensationen!
    Samtidigt har Kommunen en rapport liggende fra Teknologisk Institut, hvor konklusionen er, at det tag, som Kommunen forlanger, har en højere blændingsrisiko sammenlignet med det tag, som vi har. Men det har åbenbart ingen betydning for Kommunen.
    Vi har nu indgivet klage til Planklagenævnet over Påbuddet. Men det giver os et nyt problem. Kommunen kræver, at vi skal fjerne taget inden d.1/9.2020. Ellers vil vi blive politianmeldt. Sagsbehandlingen i Planklagenævnet tager i gennemsnit 6 måneder. Vi skal derfor fjerne taget for at undgå en politianmeldelse. Og efterfølgende kan vi få ret i Planklagenævnet. Det er overvejende sandsynligt, at vi får ret, men det vil ikke hjælpe os ret meget.
    Det er altså den behandling, som man får i Brøndby Kommune.

    1. Ole Milian siger:

      Hold nu op det er trist, men der må da være en voksen oppe på kommunen der kan se det dybt urimelige i denne behandling.

  2. Rikki siger:

    Vi er “foranboere ” til John og vi har absolut ingen gener fra hans tag. Selvfølgelig skulle vi lige vænne os til, at det så anderledes ud , men nu ser vi det ikke længere.
    Faktisk overvejer vi selv at få samme energibesparende tag. Og med regeringens sidste klimaudspil, burde det jo være noget, som enhver kommune kan gå ind for. Men altså ikke her i Brøndby….ærgerligt.
    Vh Eva og Rikki.

  3. Inga & Jan siger:

    Vi bor på Priorlodden 1 dvs skråt over for John og vi har aldrig været generet/ blendet af hans tag. Det er et flot tag og den rigtige fremtidsløsning.
    Inga & Jan

  4. Ole Milian siger:

    Ringerlodden 13
    Da vi så Johns tag , var vores første tanke hold op hvor er det flot.
    Kort tid efter tog vi fat i John og bestilte et nyt tag til vores hus, fedt tænkte vi nyt tag og vi kunne ovenikøbet blive selvforsynende med strøm.
    Vi tænkte i vores naivitet at det måtte simpelthen være en form sag, alle naboer, genboer , familier og venner syntes det var et rigtig flot tag og så var der jo allerede givet en dispensation .
    Men her tog vi grueligt fejl Brøndby komune viste sig her for sin værste side med en ufattelig lang sagsbehandling og en service der betød at man selv måtte ringe op og spørge til hvordan det gik med ens sagsbehandling ikke bare en gang men masser af gange.
    Det endte desværre med at vi ikke får noget nyt tag , for hvis vi skal betale en hel del penge for et nyt så skal det også være flot.
    Så konklusionen på alt det her må være.
    BRØNDBYKOMMUNE 1
    MILJØ/BEBOERE/GENBOER 0

    Så til Brøndbykommune i har sejret ad helvede til !! (Trist😢)

  5. Jan siger:

    Det er trist når kommunens sagsbehandlere og (må det formodes) faglige eksperter på deres sagsområde, ikke vil acceptere de virkelige eksperters (i dette tilfælde Teknologisk Instituts) resultater og fakta. Det er faktisk sørgeligt at en “grøn” kommune viser sig slet ikke at være så grøn!! Det lugter sgu lidt af at kommunen har fået Kolde fødder – tænk hvis vi alle fik solceller på taget og gjorde fjernvarmen overflødig!! Det er vel netop blandt andet den slags forurenende varmekilde vores regering vil til livs??
    Kom nu ind i kampen kære sagsbehandlere – tag jeres “farvede” briller af og kig sagens agter i gennem een gang til!!!!

  6. Anders siger:

    Allerførst vil jeg sige, at det er et pænt tag efter at have været forbi på en solbeskinnet dag. Det skæmmer ikke området eller ødelægger områdets helhedsindtryk.

    Der er flere problemstillinger i dette. Den første er naturligvis, at området har en lokalplan, som foreskriver belægningens karakter “Tage på beboelsesbygninger, herunder tilbygninger, skal dækkes
    med sort eternitskifer eller anden tilsvarende mørk tagbeklædning”, hvilket i sig selv modsvarer elastik i metermål for hvad er “tilsvarende”? Er det mørkegråt, sort, mørkebrunt? Er det plader med samme visuelle udtryk? Er det blot, at tagbeklædningen er mørk, dvs. kunne det være tagpapshingles eller sorte plastruller? Læser man lokalplan 220 nærmere, så kan man også se, at der for delområde A (hvor artiklens ejendom er beliggende i delområde B) specifikt fremgår, at tagbeklædningen skal være sort bølgeeternit eller røde tegl, hvilket man som borger 100 gange lettere kan forholde sig til.

    Kommunen har rundsendt ejerens ansøgning i nabohøring, da der er tale om en dispensation fra lokalplanen – nok primært fordi den er upræcis i sin formulering. Der har ikke været indsigelser fra naboer i området, og kommunen har udstedt dispensation til at ændre taget. Den dispensation kan man jo ikke efterfølgende blot trække tilbage. Det havde været en anden sag, hvis ejendommens ejer IKKE havde ansøgt om tilladelse og IKKE havde fulgt kommunens procedurer for at opnå godkendelse.

    Desuden foreligger der en rapport fra Teknologisk Institut, som rent ud siger, at den pågældende tagbeklædning giver mindre gener end kommunens såkaldte vurdering af hvad der vil være det rigtige at lægge på taget, hvis der er tale om solceller. I det hele taget bærer lokalplanen præg af, at mange ting er åbent for fortolkning, så man skal være ualmindeligt heldig, hvis man rammer en kommunalt ansat på en god dag for at få godkendt en ansøgning. Blot for at nævne par eksempler:

    – … tilsvarende mørk tagbeklædning – hvad er tilsvarende?
    – … Parkering af 1 campingvogn på parcellerne er tilladt under forudsætning af, at den afskærmes på en efter Kommunalbestyrelsen hensigtsmæssig måde – hvad er hensigtsmæssig?
    – … Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende – hvad er ordentligt? Hvis du er økologisk anlagt kommunalbestyrelsesmedlem kan det være meterhøjt ukrudt, og hvis du er kommunalbestyrelsesmedlem med aktier i en entreprenørvirksomhed, så kan det være at du helst ser hele området asfalteret, inklusive alle parceller.

    Desuden indeholder lokalplanen specifikt henvisninger til BR-98 og ikke en reference til gældende Bygningsreglement. Det betyder således også, at lokalplanen følger et 22 år gammelt bygningsreglement, så hvis du som husejer ønsker at udføre forbedringer mv., så skal du i praksis ansøge om at måtte følge seneste bygningsreglement for bl.a. at kunne anvende nyeste teknologier og standarder.

    Jeg vil opfordre Teknik- og Miljøforvaltningen i Brøndby Kommune til at række ud til de to grundejerforeninger i forhold til en opdatering af områdets lokalplan, så den ikke er åben for fortolkning i samme grad som nu, og at lokalplanen opdateres, så den tager hensyn til den almindelige udvikling i bygningsreglementerne og samfundets generelle udvikling i forhold til klimavenlige tiltag som fx. alternative energikilder (jordvarme, solcelleanlæg etc.).

    Og så ville det klæde Brøndby Kommune at følge anvisningerne fra Teknologisk Institut i stedet for at skulle agere “eksperter” – særligt når man nu angiveligt har brugt borgernes skattekroner på at få rapporten udarbejdet. Men det er så heller ikke første gang, at politikere og forvaltninger agerer de “kloge” på trods af enten foreliggende fakta eller ekspertvurderinger. Det er en ommer, Brøndby Kommune!

    Jeg vil opfordre alle beboere i området til at række ud til deres respektive kommunalbestyrelsesmedlemmer, så de bliver gjort opmærksom denne form for dårlig forvaltning. Kommunalbestyrelsen godkender lokalplanerne, og de har også mandatet til at ændre dem.

  7. Anders siger:

    Udklip fra kommunens hjemmeside om tilladelse til at opsætte solceller:

    Udover bygningsreglementets bestemmelser skal du være opmærksom på, at også følgende bestemmelser skal overholdes:

    – Byplanvedtægter
    – Lokalplaner
    – Deklarationer (som du kan finde på http://www.tinglysning.dk)
    – Grundejerforeningsvedtægter
    – Fredet eller bevaringsværdig bygning
    – Beskyttelseslinjer jf. Naturbeskyttelsesloven §15 -19

    I mange lokalplaner, byplanvedtægter og deklarationer er der bestemmelser vedrørende bygningers ydre. Bestemmelserne kan angive f.eks. farve, materiale, hældning af tagkonstruktion, blankhed og lignende. Hvis etablering af anlægget er i strid med nogle af reglerne, skal du søge kommunen om dispensation, inden du påbegynder arbejdet.

    Og i dette tilfælde er dispensationen givet og solcelletaget er lagt i henhold til denne.

  8. John Middelhede siger:

    Opsummering af svar.
    Så er det vist tid til at lave en konklusion på alle svarene på Folkebladets hjemmeside og Facebookside.
    Ud fra svarene fra de omkringboende kan man se, at ingen forstår, hvorfor der ikke må komme flere solcelletage op på Lodderne. Man kan også se, at ingen bliver generet af refleksion. Der er fuld opbakning til det monterede tag, og også opbakning til flere solcelletage.
    Man kan også se, at Vagn Kjær-Hansen er fuldstændigt ligeglad med, hvad borgerne mener. Den voldsomme refleksion (som ingen er generet af) skal begrænses, og derfor skal man bruge en paneltype, som ingen vil have. Men Brøndby kommune bakker da fuldstændigt op om solceller! Vagn Kjær-Hansen udtaler ” Vi er på ingen måde imod solceller, vi har bare krævet at det er nogle med mindre koncentreret refleksion”.
    Når man skal vurdere refleksionen fra et solcellepanel, så evaluerer man panelet ud fra ”Blændingsrisikoen”. Dette ved Kommunen. I vores dispensation skriver Kommunen ”Det skal dog sikres, at solcellerne har en overflade, der er så lidt reflekterende som muligt, så blændingsrisikoen mindskes”. Vi valgte derfor et panel med blankt glas. Kommunen forlanger nu, at vi skal skifte til et let ru glas. I forbindelse med sagsbehandlingen for Ringerlodden 11 og 13, har Kommunen fået lavet en rapport fra Teknologisk Institut omkring Blændingsrisikoen, som konkluderer følgende: ”Resultaterne viser klart, at der er færrest timer med blænding fra det blanke glas” (sammenlignet med let ru glas). TI bekræfter således, at det valgte panel overholder dispensationen.
    Så hvorfor udsteder Kommunen så et påbud om at overfladebehandle eller fjerne solcelletaget? Dette kan alle vist se ikke hænger sammen med udtalelsen om, at Kommunen ikke er imod solceller.
    Vi har nu klaget til Planklagenævnet. Det er 12 måneders ventetid på en afgørelse!
    Ved sidste Kommunalvalg stemte jeg på SF på grund af klima. Dette var en fejl, som jeg aldrig kommer til at gentage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top