Danmarks højeste flagstang fylder 30
2019-08-03_at_16-33-42__DSC2202x.jpg

Foto: Robert Hendel

Den 15. juni 2020 er det 30 år siden, Danmarks højeste flagstang blev indviet. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. På højen syd for Brøndby Stadion står en flagstang. Med sine 47 meter er den landets højeste. På Valdemarsdag fylder flagstangen 30

Den 47 meter høje flagstang, som pryder banerne omkring Brøndby Stadion kan i år fejre 30 års jubilæum.

Flagstangen var en gave fra Brøndby Kommune, Danmarks Idræts Forbund og Danmarks Olympiske Komité til Dronning Margrethe, da hun fyldte 50 år i 1990.

På grund af en streng vinter i Wisconsin i USA, hvor stangen er produceret, blev flagstangen forsinket, og man var bange for, at den ikke kunne leveres inden dronningens fødselsdag den 16. april. Derfor blev Margrethe-flagstangen først officielt indviet på Valdemarsdag den 15. juni 1990. Flagstangen nåede dog frem til tiden og blev sat op om morgenen på Dronning Margrethes fødselsdag den 16. april 1990, men blev først officielt indviet knap to måneder senere.

Oprindeligt var flagstangen omkring 40 meter høj, men den blev overgået af en anden flagstang i konkurrencen om at være Danmarks højeste. Derfor blev den forlænget i 2000, da den skulle renoveres, så den atter er den højeste flagstang i landet.

Top toppen af stangen sidder en forgyldt krone, der er tegnet af Brøndbys forhenværende borgmester Kjeld Rasmussen. Den er i sig selv er en halv meter høj.

15. juni fejrer danskerne også 100-året for genforeningen i 1920.

Opdatering fredag den 12. juni 2020 klokken 12.00

I den oprindelige artikel fremgik det, at den strenge vinter i Wisconsin i USA havde forsinket Margrethe-flagstangen, så den ikke kunne leveres inden dronningens 50 års fødselsdag den 16. april 1990. Flagstangen nåede trods udfordringerne med vejret i det amerikanske frem til Brøndby i dagene op til dronningens fødselsdag, hvor den blev hejst tidligt om morgenen, hvilket man også kan læse i Folkebladet den 19. april 1990, og den officielle indvielse kan man læse om i Folkebladet fra den 20. juni 1990.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top