fbpx
Corona aflyser revy
Foto-Finn-Hillmose-Slut-VT.jpg
Guldet dalede ned over skuespillerne efter den sidste jubilæumsforestilling sidste år. Foto: Finn Hillmose (arkiv)
VALLENSBÆK. Der bliver ikke nogen revy i Vallensbæk i år, men Vallensbæk Amatørteater lover, at de næste år vender tilbage med en ny revy med aktuelle emner

Covid-19 har også gjort ondt på Vallensbæk Amatør Teater. De plejer at have en fyldt teatersal på Egholmskolen, hvor folk sidder og spiser og hygger sig, mens der er revy. Det kan ikke lade sig gøre i år på grund af coronaen.

– Ønsket om at sætte endnu en sprudlende revy på benene i oktober 2020, har vi som mange andre teatre måtte aflyse. Til gengæld går vi forhåbentlig snart i fuld omdrejning med at forberede en ny revy, som skal have premiere i oktober 2021. Det tager tid at finde sjove indlæg til en revy, og nogle af indlæggene skal jo være helt up to date. Vores skuespillere er helt klar til at gå i gang, siger Inge Mauritzen fra Vallensbæk Amatør teater.

Teatret opførte 25 års jubilæumsforestilling i oktober 2019.

– Det var en succes, som vi alle tænker tilbage på med glæde og stolthed, siger Inge Mauritzen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top