Vi lytter til naboerne og dropper ny bebyggelse
debat.jpg
DEBAT. Af Kasper Damsgaard (A) Næstformand i Miljø-, Teknik- og Ejendomsudvalget i Glostrup Kommune

Vi vil gerne byudvikling i Glostrup og ikke kun i bymidten, men ikke for enhver pris.

Ejerne af Stadionvej 15-37 har søgt om at fortætte det eksisterende 3-etagers boligområde Stadionhave med yderligere tre nye etageboliger fra 3-6 etager. Det foreslåede projekt kræver nyt plangrundlag i form af et kommuneplantillæg og en lokalplan.

Det tilrettede projekt blev behandlet i kommunalbestyrelsen på mødet den 11. september 2019, og kommunalbestyrelsen besluttede, at der skulle gennemføres en forhøring af det nuværende projektforslag forud for en ny udvalgsbehandling.

På vegne af Socialdemokratiet Glostrup, vil vi gerne takke beboere samt naboer for alle de mange høringssvar samt henvendelser vi har fået i forbindelse med forhøringen af ny bebyggelse på Stadionvej 15-37.

Udover de mange høringssvar, er vi blevet inviteret til beboermøde og derudover hjem i flere af jeres stuer, for med egne øjne at se og opleve, hvor mange gener fortætningen ville resultere i og give jer i hverdagen.

Alle disse indtryk samt høringssvar har betydet, at det for vores vedkommende ikke var nogen svær beslutning at stemme imod forslaget på Vækst- og byudviklings mødet den 22. april.

Vi vil gerne kvittere beboerne i området, for det sammenhold og det arbejde, der er blevet lagt i denne høringsproces.

Det viser med tydelighed, hvorfor det fortsat er vigtigt for Socialdemokratiet at få sendt sådanne forslag ud i forhøring hos folk, der vil blive berørt af det, inden beslutningen træffes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top