fbpx
Tandlægerne holder igen åbent
folkebladet.dk-teamtand.dk_.jpg
SPONSORERET INDHOLD: Landets tandklinikker blev 17. marts lukket grundet COVID-19. I dag har mange tandlæger igen åbnet for almindelige patienter, men genåbningen foregår under nye forhold.

Tandlægens uniform er blevet suppleret med visir og dragt. Årsagen er naturligvis coronavirussen, der har tvunget landets tandlæger til at lukke for alt andet end akutte patienter siden midten af marts. Som et led i genåbningen af Danmark og øget aktivitet i praksisfunktioner og liberale erhverv som tandlæge, fysioterapien, frisører etc. er der nu igen åbent – dog under skærpede forhold.

For selvom tandlægerne er vant til at bære handsker, mundbind og andet, er reglerne stadig relativt nye. Tandlægerne er nemlig også iført visir og engangskittel grundet den nuværende situation med øget risiko for smittefare.

Den særlige opmærksomhed skyldes i høj grad, at man hos tandlægen taler om aerosolproducerende procedurer, altså en procedure, der er med til at frembringe vandpartikler i munden.
Reglerne betyder også, der skal være mere afstand imellem ventende patienter og at der skal luftes ud mellem besøgende.

Lokale tandlæger følger retningslinjerne
Hos Team Tand i Vallensbæk følger man alle retningslinjer og har taget sine forbehold. Derfor er klinikken igen åbent og modtager patienter.
-Som tandlæger er vi jo allerede vant til at følge nogle meget stramme hygiejneregler og tænke i baner, hvor vi kan garantere kliniske forhold for vores patienter. Men det er klart, der er nye regler at forholde sig til og udvise hensyn overfor. Den opgave respekterer vi og løfter til fulde, lyder det fra tandklinikken.

Patienter skal huske den sunde fornuft
Selv med observante tandklinikker er der behov for refleksion hos patienterne. Er man sund og rask, er det tilladt at tage til tandlægen, men er man syg, skal man i stedet henvende sig telefonisk til sin egen læge.

Smittede med COVID-19, kan ved akutte tandbehov blive henvist til smertebehandlingen på nærtliggende sygehus.

Patienter i risikogruppen anbefales dog fortsat at vente med at besøge deres tandlæge.

Ved generelle spørgsmål kan man naturligvis kontakte sin tandlæge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top