Nyt samarbejde vil hjælpe med at gøre din bolig mere rolig
BRØNDBY. En række støjeksperter er gået sammen om et projekt, der blandt andet skal hjælpe borgere med at mindske støjgener i boligen. Projektet får ros fra borgmesteren

Er du en af de mange borgere i Brøndby Kommune, som er plaget af trafikstøj?

Ofte kan du selv gøre noget ved støjen. En række af landets førende akustikere, sundhedsforskere og støjeksperter har derfor lanceret en ny hjemmeside, hvor du kan søge viden om støj og blive inspireret af konkrete løsninger til få bugt med den værste larm udefra.

Hjemmesiden med navnet RoligBolig.dk er en del af projektet ”Mindre støj i boliger”, der er drevet af samarbejdet Gate 21, som også Brøndby Kommune er partner i.
I forvejen driver Gate 21 driver projektet ”Silent City”, et samarbejde mellem de mest støjplagede kommuner i Region Hovedstaden.

Ifølge borgmester Kent Magelund (S) går nogle af landets mest befærdede veje gennem Brøndby Kommune.

– Selv om vi arbejder intensivt på at få nedsat trafikstøjen fra både egne og statens veje, vil vi stadig opleve meget trafikstøj, siger Kent Magelund.

Brøndby-borgmesteren ser det som en positiv ting, at støjplagede borgerne får en mulighed for at se, hvad de selv kan gøre ved problemet med hjælp fra en række af landets førende eksperter på området.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top