Tricktyv fanget – ofre efterlyses
2019-10-26_at_20-54-05__DSC0759x-e1575013772601.jpg

Foto: Robert Hendel

BRØNDBY. Københavns Vestegns Politi anholdt torsdag morgen en 37-årig mand, som mistænkes for flere tricktyverier mod ældre medborgere i blandt andet Brøndby

Torsdag morgen blev en 37-årig mand anholdt, efter at indbrudsgruppen i en kort periode har efterforsket mod manden. Han er mistænkt for i hvert fald to tricktyverier i Rødovre den 11. april og den 14. april – men indbrudsgruppen ser også på, om han kunne have forbindelse til flere tricktyverier i Hvidovre, Rødovre og Brøndby.
– Jeg er meget tilfreds med, at det efter god efterforskning, er lykkedes at anholde manden. Den fremadrettede efterforskning vil afdække hans eventuelle tilknytning til andre sager om tricktyveri – og vi hører meget gerne fra borgere der har viden om andre tricktyverier i området, siger politikommissær Tue Lauenblad.
Han opfordrer især borgere i Brøndby, der har oplevet et tricktyveri af en mand omkring de 37 i løbet af april måned til at henvende sig til politiet igen. Har man selv eller ens pårørende det, eller har man andre oplysninger i sagen, så kan Københavns Vestegns Politi kontaktes døgnet rundt på 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top