fbpx
Tre overraskelser i bogposen
VALLENSBÆK. Vallensbæk Kultur- & Borgerhus tilbyder nu bøger to-go. Borgere kan bestille en læsepose med tre bøger

I Vallensbæk Kultur- & Borgerhus har bøgerne fået samme udlængsel som medarbejderne. De er simpelthen trætte af at samle støv på hylderne.
Derfor lancerer kultur- og borgerhuset nu et bøger to-go koncept, hvor man som borger kan bestille en læsepose med tre bøger, der kan afhentes ved Vallensbæk Rådhus.
Som borger skal du blot give en genre, interesse eller alder, hvis der er tale om bøger til børn, så finder bibliotekarerne tre gode forslag til bøger, der matcher ens ønsker. Ved at bestille en læsepose, bestiller man tre bøger pr. borger. Derfor skal du angive, hvor mange voksne og børn, du bestiller for.
Man kan bestille en læsepose online. Har man ikke har mulighed for at bestille læseposerne online kan man ringe til Vallensbæk Kultur- & Borgerhus.
Borgerne modtager en sms eller mail, når læseposen er pakket.
Afhentningen foregår gennem vinduet ved Vallensbæk Rådhus’ reception.
Kultur- & Borgerhuset tager naturligvis alle de relevante forholdsregler, for at undgå smittefarer og sikre, at de lever op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Personalet vasker og spritter deres hænder inden de håndterer materialerne. Når den enkelte bogpose er pakket, går der 48 timer inden den kan afhentes – der er derfor, af sundhedsmæssige årsager, en lang ekspeditionstid.
For at benytte sig af tilbuddet, skal man være borger i Vallensbæk Kommune og oprettet som låner ved Vallensbæk Kultur- & Borgerhus.

Bøger to-go
Bøger kan bestilles på kulturogborgerhus.vallensbaek.dk/boeger-to-go eller telefon 47 97 40 00.

Bøger kan hentes i følgende tidsrum:
Mandag: 12 – 15
Tirsdag: 12 – 15
Onsdag: 12 – 15
Torsdag: 13 – 17
Fredag: 11 – 13

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top