Skoleudvidelse bekymrer landsbybeboere
2020-04-01_at_14-22-42_DSC_5519x.jpg

Foto: Robert Hendel

Ifølge et eksternt rådgivningsfirma er Gildhøjgård i en så dårlig stand, at det ikke vil kunne svare sig for Brøndby Kommune at bevare bygningen, der ellers har status som bevaringsværdig. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Kommunens planer om at udbygge Brøndbyvester Skole møder bekymring fra en gruppe borgere i Brøndbyvester Landsby. De frygter, at udvidelsen vil gå udover landsbymiljøet. Beboerne i landsbyen bør dog ikke være bange, lyder det fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Brøndby Kommune

Planerne om at udvide den tidligere Tjørnehøjskole i Brøndbyvester vækker bekymring hos en gruppe beboere i Brøndbyvester Landsby. Beboerne frygter, at miljøet omkring landsbyen bliver ødelagt, når kommunen ser sig nødsaget til at rive Gildhøjgård og Tjørnehøjgård ned, når skolen skal udvides.

De to gamle gårde er af kommunen blevet tildelt en status af bevaringsværdige bygninger. Imidlertid er bygningerne i en så skidt forfatning, at kommunen ikke har vurderet, at det ikke er muligt at renovere de mere end 100 år gamle bygninger, som kommunen selv ejer.

Skoleudvidelsen kræver dog, at der bliver ændret i lokalplanen for området, og derfor har Brøndby Kommune sendt et oplæg til en ændring af kommuneplanen i forudgående høring frem til 26. april 2020. Kommuneplanen fastsætter rammerne for, hvad der kan stå i en given lokalplan.

Netop dette oplæg vækker undren hos et par af naboerne til Gildhøjgård og Tjørnehøjgård.

– Det er lidt underligt, at kommunen lige pludselig kan ændre sin opfattelse af, hvad der er bevaringsværdigt, og hvad der ikke er er bevaringsværdigt, siger Kim Johansen, der bor på Brøndbyvester Stræde, hvor de to gamle gårde ligger.

Han mener, at det er kommunens eget ansvar at vedligeholde de bygninger, de selv har gjort bevaringsværdige.

– Det er vilkårene. Privatpersoner, der bor i bevaringsværdige bygninger, kan heller ikke bare rive dem ned, fordi de synes, at de er for dyre at vedligeholde. De er jo tvunget til at vedligeholde dem, mener Kim Johansen.

Smadrer landsbyidyllen

Sammen med en gruppe naboer er Kim Johansen gået sammen om at samle underskrifter ind fra de øvrige beboere i landsbyen. Kort før påske havde mere end 40 husstande skrevet under på, at nedrivningen af de to gamle gårde er en dårlig idé.

– De spørger jo om at få lov til at bygge i 15 meters højde. Det harmonerer ikke rigtigt med landsbyidyllen hernede. siger Kim Johansen.

Han og gruppen af naboer ønsker, at kommunen ser på mulighederne for at bygge oven på de eksisterende skolebygninger, eller at inddrage pladsen fra parkeringspladsen og arealerne ud til Brøndbyvester Boulevard.

– Vi har jo ikke noget imod, at de udvider skolen, for det er der brug for. Det må dog være muligt at finde en alternativ løsning, der ikke går udover landsbyens udtryk, forklarer Kim Johansen.

Samtidig håber han og naboerne, at Gildhøjgård og Tjørnehøjgård så vidt muligt kan bevares.

– Vi ligger ikke langt fra storbyen, og alligevel har vi et hyggeligt landsbymiljø, som kommunen gør rigtig meget for. Derfor vil det være virkelig ærgerligt, hvis man ikke kan bruge de historiske bygninger, der er hernede, siger Kim Johansen.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at ønsket om at bevare de to gårde kan efterkommes fra kommunens side, også selvom det ærgrer kommunen.

– Det vil blive voldsomt dyrt at renovere Gildhøjgård, og vi vil stadigvæk ikke få en kvalitet, der vil være i orden til en skole, forklarer Vagn Kjær-Hansen (SF), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brøndby Kommune.

Vil bevare landsbyen

Vagn Kjær-Hansens vurdering bygger på en ekstern vurdering af de to gamle gårde. Især Gildhøjgård er vurderet til at være i en sådan forfatning, at den ikke bare er nedrivningsmoden, men kondemnabel. Det betyder, at bygningen kan være sundhedsskadelig eller forbundet med brandfare for brugerne af bygningen. Anbefalingen lyder derfor, at det bedst kan svare sig at rive bygningen ned.

– At vedligeholde en gammel bygning betyder ikke, at den bliver brugbar i dag til rigtig mange almindelige formål. I dag er der større krav til kvaliteten, end der var engang, siger Vagn Kjær-Hansen.

Formanden for kommunens teknik- og miljøudvalg understreger dog, at fordi de gamle gårde bliver revet ned, betyder det ikke, at der skyder moderne byggerier op i landsbyen.

– Fra politisk hold er intentionen, at det skal ligne det oprindelige miljø med Gildhøjgård og Tjørnehøjgård, så jeg kan ikke forestille mig, at der kommer høje bygninger ved Bygaden. Det vil simpelthen ikke passe til landsbyen, siger Vagn Kjær-Hansen.

De konkrete planer for skoleudvidelsen kender han ikke endnu. Det er en beslutning, som kommunalbestyrelsen tager, når den forudgående høring er slut, og den konkrete lokalplan kommer ud i en ny høring.

– Nu får vi en mulighed for at bruge området til noget fornuftigt og samtidig respektere landsbyens historie, vurderer Vagn Kjær-Hansen.

Samtidig forsikrer han beboerne i området om, at de vil blive taget med på råd.

– Jeg synes altid, at det er dejligt, at borgerne er opmærksomme og blander sig i diskussionerne om det, der foregår i kommunen. Det ville være ærgerligt, hvis de var ligeglade, siger han.

OPDATERING DEN 28. APRIL 2020 KLOKKEN 11.41:

Oprindeligt fremgik det af artiklen, at Brøndby Kommune har sendt et oplæg til en ny lokalplan i forudgående høring frem til 26. april 2020.
Imidlertid er der tale om et oplæg til en ændring af kommuneplanen, der fastsætter rammerne for, hvad der kan stå i den konkrete lokalplan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top