fbpx
Pårørende til plejehjemsbeboer: Min mor har grædt og grædt og grædt
plejehjem-besøg.jpg
Susan kan stå på den ene side af et vindue og tale med sin mor på den anden side af vinduet. Foto: Jesper Ernst Henriksen
VALLENSBÆK. Det er hårdt at bo på plejehjem for tiden. Susan Krøses 86-årige mor bor på Højstruphave og er lukket inde i sin bolig det meste af døgnet

I fire år har Susan Krøses mor boet på plejehjemmet Højstruphave. Susan bor selv i Vallensbæk og kommer hver aften forbi og hygger med sin mor. Det har hun gjort hver dag i fire år. Indtil midten af marts, hvor der ligesom på alle andre plejehjem i Danmark blev lukket for besøg.
Susan Krøse fortsatte dog sine besøg, ved at hun stod foran morens åbne vindue, mens moren sad inde i boligen pakket godt ind i tæpper. Det sluttede dog brat i starten af april, hvor Susan blev beskyldt for at have været inde i morens bolig.
– Jeg stod op i starten, men det er hårdt at stå op i en time, så jeg satte mig ned på sålbænken lige udenfor vindueskarmen. Så sad min mor fem-seks meter inde i boligen pakket ind i tæpper. Det fungerede fint. De havde fået to anonyme anmeldelser på, at jeg havde været inde i boligen. Det kan jeg overhovedet ikke genkende, fortæller hun.
Vallensbæk Kommune oplyser, at der var en medarbejder, der så Susan inde i boligen, ligesom de har korrespondance, der viser, at hun har været derinde. Kommunen oplyser også, at ordningen med det åbne vindue var en særlig service til Susan og hendes mor, da personalet ved, hvor tætte de er på hinanden. Da ordningen efter deres opfattelse blev misbrugt, blev den derfor lukket ned. Siden er kontakten mellem de to foregået gennem det lukkede vindue og en telefonforbindelse.
– Jeg går derover og har en skammel med og sætter mig udenfor det lukkede vindue, så stiller plejehjemmet en telefon til rådighed, der kan sættes på medhør. Min mor kan ikke selv holde en telefon. Telefonen bliver lagt på et bord, så vi kan se hinanden gennem vinduet og tale sammen, fortæller Susan Krøse.

Svær tid
Det er en svær tid at bo på plejehjem for moren lige i øjeblikket.
– Hun har det ikke godt. Hun bliver ved med at spørge, hvornår jeg må komme ind og hvornår hun må komme ud. Der har været aftener, hvor hun græd og græd og græd, når jeg kom over til hende. ’Jeg vil ikke være her mere, tag mig ud, flyt mig,’ siger hun til mig. Så har man det rigtig dårligt som datter. Så må jeg prøve at lade være med at lade mig mærke af det og prøve at spille fransk klovn og få hende til at smile. Så er det rart, at jeg kan stå udenfor vinduet og hun kan se mig i fuld figur, fortæller Susan Krøse og fortsætter:
– Hun har mistet gnisten og livsmodet. Forleden spurgte hun, om jeg ikke kunne bestille et hotelværelse, for at hun kunne bo på det og se os og tale med os rigtigt. Det kan ikke lade sige gøre, siger Susan Krøse.
Hendes mor er bundet til en kørestol, da hun er lam i højre side af kroppen og uden kræfter i venstre side grundet flere hjerneblødninger og blodpropper. Hun har tale- og synkebesvær og kan ikke betjene nogen form for elektroniske hjælpemidler som telefon eller tablet.
Hun er afhængig af og har brug for hjælp fra plejepersonalet til alt lige fra at spise og drikke, toilette og påklædning. Susan understreger dog, at hendes mor ikke er dement.
I starten af april, efter det var blevet forbudt for Susan at komme på besøg ved sin mor, forsøgte hun at få moren udleveret, så de kunne gå en tur sammen. Det ville plejehjemmet ikke tillade og Susan har efterfølgende droppet den idé.

Lidt kontakt
I den første måned af nedlukningen var der ingen social kontakt mellem beboerne på den afdeling af Højstruphave, hvor Susans mor bor.
– De har ikke været ude i fællesarealerne til underholdning, sang eller noget som helst. De har spist i egen bolig. De har ikke mødtes til et kort nik ude i haven. Det er møg kedeligt at sidde på 32 kvadratmeter i så lang tid, siger Susan.
I dagtimer er normeringen god og personalet laver aktiviteter med beboerne.
– Hun fortæller, at det går ok i dagtimerne, men når aftenvagten møder ind er der ”kun” to på. De er fint normeret i Højstruphave, men der er ingen underholdning eller hygge om dem om aftenen, det har de ikke tid til, fortæller Susan.
Det bliver dog bedre:
– Siden i mandags har de været ude i haven i ti minutter til et kvarter om dagen, siger hun.
Hun håber, der snart bliver lukket op for flere besøg.
– Det vil betyde alverden for min mor. Det vil give hende noget af livskvaliteten og gnisten igen, siger Susan Krøse.
For hende selv er usikkerheden også belastende.
– Der er ingen, der ved, hvor længe vi har vores pårørende på plejehjem. Det er jo sidste stop. Hvis nu man vidste, at der ville blive åbnet en bestemt dato, så ville der være noget at se frem til. Vi skal selvfølgelig overholde alle forholdsreglerne fra sundhedsmyndighederne. Vi er ikke interesseret i at smitte beboerne eller personalet, siger Susan Krøse.

Læs også Ni døde med corona på plejehjem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top