Kastanjen tager form
Kastanjen-page-5-top-illustration-5.jpg
Sådan kommer kastanjen til at se ud i grundplan. Foto: Grafik: Glostrup Kommune
GLOSTRUP. I løbet af i år skal Glostrups nye kultur-, forenings- og medborgerhus stå klar. Der er netop nu ved at blive udgravet til terrasse i kælderplan

Snart får Glostrup et nyt kultur-, forenings- og medborgerhus, som vi her i Folkebladet kalder Kastanjen efter en læserkonkurrence. Huset er netop nu ved at ved at blive ombygget. Et af de mest synlige ting i ombygningen er udenfor, hvor der er ved at blive udgravet til en cirka 43 kvadratmeter stor terrasse, der skal ligge i kælderplan. Ovenover den skal der være en balkon på cirka 26 kvadratmeter med trappe ned til græsplænen. Formålet med begge ting er, at de skal kunne bruges som flugtveje. Alternativet havde været to yderligere trappetårne på den sydlige side af bygningen, men med den løsning, der er valgt her, bliver der også lidt plads til, at bygningens brugere kan sætte sig udenfor og få en kop kaffe.

Stor intern ombygning

Udover den synlige udvendige ombygning er der også gang i en større indvendig ombygning. I kælderplan skal der være et stort samlingsrum på cirka 117 kvadratmeter med plads til 120 mennesker. Derudover et værksted på 41 kvadratmeter med plads til 20 personer og nogle depoter. På 1. sal er der i alt fem mødelokaler med dobbelte døre imellem, så de i nogen grad kan bruges sammen. I det største lokale i midten, der bliver kaldt mødestedet, er der et lille anretterkøkken og borde og stole til at spise og drikke ved.

På 1. og 2. sal får musikskolen lokaler med plads til administrationen og cirka seks øvelokaler i alt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top