fbpx
Efterlysning af indbrudstyve
Mistaenkte-indbrudstyve-forfra.jpg
Disse to er mistænkt for flere indbrud, blandt andet i Brøndby. Foto: Københavns Vestegns Politi
BRØNDBY. Indbrudsgruppen hos Københavns Vestegns Politi har brug for borgernes hjælpe til at finde frem til to mistænkte indbrudstyve, som har huseret over det meste af den københavnske vestegn

To mænd er mistænkt for at have begået indbrud i blandt andet Brøndby, Høje Taastrup og Hvidovre.

Den ene er kendt af politiet. Han er en 33-årig østeuropæisk mand og er mistænkt for mindst otte indbrud på Vestegnen og er samtidig også mistænkt for flere indbrud i Nordsjælland.

– Vi har ledt efter ham og hans makker i en periode – og nu har vi vurderet, at vi har brug for offentlighedens hjælp til at fastslå, hvor han gemme sig mellem de mange indbrud han er mistænkt for, siger lederen af indbrudsgruppen, politikommissær Tue Lauenblad.

Manden er 33 år gammel, 178 cm høj, almindelig af bygning, hvid i huden og europæisk af udseende, mellemlangt mørkt hår, blå øjne og overskæg. På billedet har han mørk kasket på hovedet, mørk jakke, mørke bukser, mørke sko med hvid kant og bærer en sort taske med hvide stafferinger.

Den anden tyv kender politiet ikke. Han er 25 til 30 år gammel og mellem 185-190 cm høj og almindelig af bygning og europæisk af udseende. På billedet er han iført grå/blå tophue, sort jakke med 4 lommer foran, blå jeans og mørke sko.

Kender du til de to mænds færden eller har du andre oplysninger i sagen, så kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på 43 86 14 48.

Stadig indbrud

Antallet af indbrud på Vestegnen er i disse uger mere end halveret. Men tallet skal længere ned. Derfor kommer indbrudsgruppen under Københavns Vestegns Politi med denne opfordring:

– I denne corona-tid, hvor mange arbejder hjemmefra, vil vi opfordre til, at man bruger lidt af tiden på det gode naboskab og holder øje med hinandens huse, siger Tue Lauenblad.

Så kig over hækken, hils på alle du møder på vejen (i god afstand, naturligvis) og ring til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt.

– Indbrudsgruppen arbejder fokuseret og offensivt med at opklare indbrud på Vestegnen– også når der er corona-epidemi. Så kontakt os endelig – vi er klar til at hjælpe, siger Tue Lauenblad.

Gode råd mod indbrud

Gør det besværligt: Huset (låse, døre, vinduer) skal kunne modstå indbrudsforsøg i 3 minutter. Brug tænd/sluk lys udendørs, tyven kan ikke lide at skabe opmærksomhed. Lim glaslister fast og skru rammen fast med stålskruer. Sæt ekstra beslag på udsatte vinduer, hvor tyven kan have arbejdsro.

Gør det risikofyldt: Aftal nabohjælp! Det tyven frygter mest er mennesker, der er opmærksomme. Aftal at passe på hinandens boliger i ferierne – brug www.nabohjælp.dk (feriekalender). Aftal at I er opmærksomme i hverdagen og reagere hvis i ser noget der stikker ud – brug www.nabohjælp.dk (advarsler). Hold hækken lav til vejen, så tyven ikke har arbejdsro

Brug din sunde fornuft: Ryd op og fjern f.eks. iPad fra vinduet og rod i haven med børnenes legetøj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top