Døgnrapporten
dognrapporten.jpg
HELE OMRÅDET. Uddrag fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport for uge 15 og 16

32-årig stjal chokolade og bouillon
Brøndby.
Torsdag den 9. april klokken 19.25 kørte en politipatrulje ud til en anmeldelse om et butikstyveri fra en dagligvarebutik i Brøndby Strand Centrum. En butiksdetektiv havde tilbageholdt en 32-årig mand, idet han havde stjålet diverse chokolade samt bouillon fra butikken. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han erkendte.


34-årig stjal computertaske
Glostrup.
Lørdag den 11. april klokken 10.27 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra et supermarked i Glostrup Shopping Center. En butiksdetektiv havde tilbageholdt en 34-årig kvinde, idet hun havde stjålet en computertaske. Patruljen sigtede hende for butikstyveri, som hun erkendte i øjeblikket.


27-årig kørte uden kørekort
Brøndby.
Lørdag den 11. april klokken 07.31 standsede en politipatrulje en 27-årig mandlig bilist på Strandesplanaden. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte.


Fuld mand påkørte parkeret bil
Brøndby.
Lørdag den 11. april klokken 14.50 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Kirkebakken. Et vidne havde set en bilist påkøre en parkeret bil på en parkeringsplads, hvorfor politiet blev kontaktet. Patruljen tog kontakt til bilisten – en 48-årig mand – og skønnede ham alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte delvist.


43-årig kørte fuld
Brøndby.
En politipatrulje standsede torsdag den 9. april klokken 21.50 en 43-årig mandlig bilist på Roskildevej. Patruljen skønnede ham alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte.


18-årig kørte på narko
Vallensbæk.
En politipatrulje standsede torsdag den 9. april klokken 20.47 en 18-årig mandlig bilist på Vallensbæk Strandvej. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han blev ligeledes sigtet for at være i besiddelse af narko. Manden erkendte begge sigtelser.


Stjal sprut og energidrik
Brøndby.
En politipatrulje kørte mandag den 13. april klokken 14.58 til en anmeldelse om et butikstyveri fra en dagligvarebutik i Brøndby Strand Centrum. Butikschefen havde tilbageholdt en 38-årig mand, idet han havde stjålet diverse alkohol, energidrik samt kød fra butikken. Patruljen sigtede manden for butikstyveri, som han erkendte.


31-årig kørte uden kørekort
Vallensbæk.
En politipatrulje standsede tirsdag den 14. april klokken 22.47 en 31-årig mandlig bilist på Vejlegårdsvej. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte.


Værktøj stjålet fra varebil
Glostrup.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en hvid Opel Vivaro varebil sket mellem onsdag den 15. april klokken 15.30 og torsdag den 16. april klokken 07.30 på Christiansvej. En rude var knust, og diverse værktøj var stjålet.


36-årig kørte uden kørekort
Glostrup.
Onsdag den 15. april klokken 16.00 standsede en politipatrulje en 36-årig mandlig bilist på Jernbanevej. Manden havde førerretten administrativt inddraget, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han erkendte.


30-årig mand stjal dagligvarer
Brøndby.
En politipatrulje kørte lørdag den 18. april klokken 21.28 til en anmeldelse om et butikstyveri fra dagligvarebutik på Nygårds Plads. Butikkens personale havde tilbageholdt en 30-årig mand, der havde stjålet diverse varer fra butikken. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han erkendte.


14-årig stjal computertaske
Glostrup.
En politipatrulje rykkede lørdag den 18. april klokken 13.45 ud til en anmeldelse om butikstyveri fra elektronikbutik på Hovedvejen i Glostrup. Butikkens personale havde tilbageholdt en 14-årig dreng, idet han havde stjålet et telefon-cover og en computertaske. Patruljen afhørte ham i butikstyveri og kontaktede hans forældre.


52-årig stjal dagligvarer
Glostrup.
Fredag den 17. april klokken 13.07 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra et supermarked i Glostrup Shopping Center. Butikkens personale havde tilbageholdt en 52-årig kvinde, idet hun havde stjålet diverse varer fra butikken. Patruljen sigtede hende for butikstyveri, som hun erkendte.


36-årig kørte uden kørekort
Brøndby.
En politipatrulje standsede fredag den 17. april klokken 09.15 en 36-årig mandlig bilist på Ulsøparken i Brøndby Strand. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte.


26-årig kørte ud foran anden bil
Glostrup.
Lørdag den 18. april klokken 15.18 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Naverland. En 26-årig mandlig bilist skulle ud fra en parkeringsplads, hvor han overså en 34-årig mandlig bilist, hvorfor der skete et sammenstød. Ingen kom til skade under uheldet, og den 26-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, idet han ikke havde overholdt sin vigepligt. Han erkendte delvist.


20-årig kørte uden kørekort
Brøndby.
En politipatrulje standsede fredag den 17. april klokken 12.55 en 20-årig mandlig bilist på Strandesplanaden. Manden havde ikke kørekort, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han erkendte.


I sager om indbrud modtager Københavns Vestegns Politi gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top