fbpx
Chokolade til en svær tid
påskechokolade-e1587993691612.jpg
Chokolade til alle beboere på plejehjemmene i Glostrup blev afleveret på en sikker måde. Foto: Lions Club
GLOSTRUP. Tilværelsen på plejehjemmene i Glostrup er blevet forsødet lidt med chokolade fra Lions Club

Lions Club Glostrup afleverede onsdag den 22. april 2020 chokolade til beboere og medarbejdere på plejecentrene i Glostrup Kommune.
– Det er vigtigt, at såvel beboere som medarbejdere føler, at vi er nogen udenfor, som tænker på dem i disse tider, hvor besøg af familie og venner ikke er muligt, og medarbejderne yder en ekstra indsats i dagligdagen. Vi håber med denne donation, at det bøder lidt på det afsavn som beboerne lider og den ekstra indsats medarbejderne yder, fortæller Carsten Nielsen fra Lions Club Glostrup.
På grund af restriktioner om adgang til plejehjemmene, blev donationen stillet uden for Plejecentret Dalvangen, som sørgede for fordeling til centrene på Sydvestvej og Hvissinge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top