fbpx
Coronavirus lammer dansk rejsebranche
Billede-ETX-Capital-folkebladet.dk_.jpg
SPONSORERET INDHOLD: Coronavirussen har leveret et sandt nyrehug til den danske rejsebranche. Vi tager den øjeblikkelige temperatur hos de danske rejse- og luftfartsselskaber.

Verden over lukker landegrænserne grundet den faretruende coronavirus, og myndighederne opfordrer befolkningen til at blive indendørs. I flere lande er det ikke blot en opfordring – her er der indført et decideret udgangsforbud. Verdenssamfundet er mere eller mindre sat i stå.

Det er selvsagt ikke de bedste betingelser for den danske rejsebranche, der ellers så småt kunne begynde at se fremad mod årets højsæson, når tusindvis af solhungrende og rejselystne danskere skulle sendes sydpå. En højsæson, der meget vel kan ende med at blive aflyst.

Det rammer selvfølgelig de danske rejseselskaber, at salget af rejser er gået fuldstændigt i stå. Men læg så dertil, at rejseselskaberne samtidig har været nødsaget til at refundere de mange rejser, der ellers skulle have været afholdt i denne og kommende uger. Et stort tab i omsætningen, og et muligt dødsstød for flere af de rejseselskaber, der i forvejen var presset.

Flyselskaber og valutahandlere også ramt

Den manglende rejseaktivitet går imidlertid ikke kun udover rejsebranchen, men også de nært beslægtede brancher. Det gælder f.eks. flyselskaberne, hvor blandt andet SAS har set sig nødsaget til at sende 10.000 medarbejder hjem. Størstedelen af flyene står som klistret til landingsbanen, og der er ikke udsigt til, at de letter lige foreløbigt.

Når der ikke bliver købt rejser og flybilletter, bliver der heller ikke købt valuta. Det ses tydeligt på handlen i forex københavn, der ligesom resten af rejsebranchen står i stampe. For hvad skal vi danskere med thailandske baht, svenske kroner og euro, hvis vi ikke kan forlade landet? Også forexbranchen må håbe, at den igangværende coronakrise ikke trækker ud.

Nye initiativer skal holde hånden under rejsebranchen

Imens gør regeringen alt, hvad den kan, for at holde hånden under rejsebranchen. Senest har regeringen iværksat en hjælpepakke på 1,5 milliarder kroner, der går til Rejsegarantifonden. En hjælpepakke, der formentligt vil sikre, at kunder får mulighed for at få deres penge refunderet for de rejser, der ikke bliver afholdt fra den 13. marts og frem til den 13. april. Det skriver Politiken.

Og selv om hjælpepakken lander på et tørt sted, er den med al sandsynlighed ikke stor nok til at undgå, at der sker et sammenbrud i den danske rejsebranche. Derudover er hjælpepakken heller ikke en egentlig økonomisk donation, men derimod et lån, der skal betales tilbage på et senere tidspunkt. Til den tid skal det blive spændende at se, om der findes en fungerende dansk rejsebranche, der overhovedet er i stand til at tilbagebetale lånet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top