Atletiktalent i svøb
atletik.jpg
Emilie Storm satte to personlige rekorder til stævne i Helsingør. Foto: Søren Banke
SPORT. Efter lang tids træning kunnet et talent fra Glostrup Atletikklub fejre flere personlige rekorder

Ved Kronborg Indoor, der blev afholdt lørdag den 7. marts i Helsingør viste en af Glostrup Atletikklubs helt unge piger at træning bærer frugt. 12-årige Emilie Storm har de sidste uger trænet intensivt med kugler, startblokke og især hækkeløb.
Ved stævnet i Helsingør satte det unge talent personlig rekord i de tre discipliner, hun deltog i. Den første øvelse var 60m hæk, som normalt kræver træning i mange måneder, men Emilie er god til at suge teknik til sig og de 13,77 sek. hun løb på er en fantastisk tid. Det var ikke slut med det – de 60m uden hække blev igen personlig rekord med tiden 9,95 sekunder.
Emilie deltog også i kuglestød hvor hun blev nummer otte ud af 25 deltagere med et stød på flotte 7,93 meter.
Stævnet i Helsingør var et af de sidste i indesæsonen, så nu bliver det spændende at se Emilie på ”græs” når udesæsonen starter efter påske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top