Mangeårigt regionsrådsmedlem siger stop
Hanne-Andersen-A.jpg
Efter at have repræsenteret Glostrup i næsten 20 år siger Hanne Andersen stop. Foto: Region Hovedstaden
GLOSTRUP. Hanne Andersen (S), der har siddet i amtsrådet og regionsrådet i næsten 20 år, siger nu stop

Hanne Andersen har efter mange år som socialdemokratisk repræsentant for Ballerup og Glostrup, først i amtsrådet og senere i regionsrådet, valgt ikke at stille op til næste regionsrådsvalg.
– Hanne har særligt kæmpet for de udsatte og psykisk sårbare, også før psykisk sygdom havde offentlighedens interesse. Det er en stærk og lokal stemme, vi mister. Socialdemokratiet i Glostrup vil gerne takke Hanne mange gange for sit engagement og sin insisteren på at skabe et mere retfærdigt sundhedsvæsen, siger Anders Friis-Hansen, formand for Socialdemokratiet i Ballerup og Glostrup fra Socialdemokratiet i Glostrup.
– Efter næsten 20 år i amts- og regionsråd er min tid ved at slutte. Det har været et privilegium at kæmpe for og med jer alle sammen. Tusinde tak til jer, der har sat et kryds ved mig, en eller flere gange. Det har sikret Glostrup en stemme i regionen. Jeg håber, at min efterfølger også kan få jeres opbakning og tillid, så vi fortsat kan have en lokal repræsentant, siger hun.
Nu går Socialdemokratiet i gang med en proces, hvor de skal finde en ny kandidat. Den nye kandidat forventes at blive præsenteret i starten af april. Hanne Andersen fortsætter i regionsrådet til periodens udløb ved udgangen af 2021.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top