Døgnrapport
dognrapporten.jpg
Uddrag af Københavns Vestegns Politis døgnrapport for uge 7

19-årig sigtet for narkokørsel
Brøndby.
Mandag den 10. februar klokken 13.00 standsede en politipatrulje en 19-årig mandlig bilist på Park Allé i Brøndby. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte sigtelsen delvist.


Værktøj stjålet fra varebil
Vallensbæk.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en hvid Mazda varebil sket mellem mandag den 10. februar klokken 16.30 og tirsdag den 11. februar klokken 05.30 på Gammelgårds Allé i Vallensbæk Strand. En rude var knust, og diverse værktøj var stjålet.


Fangede indbrudstyv
Brøndby.
Tirsdag den 11. februar klokken 13.11 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et muligt indbrud i en lejlighed på Hallingparken i Brøndby Strand. Et vidne havde set en person bryde ind i lejligheden og stjæle et tv, hvorfor politiet blev kontaktet. Patruljen standsede den mistænkte – en 35-årig mand – og sigtede og anholdt ham for indbrud. Manden nægtede sigtelsen. Han blev desuden sigtet for at overtræde våbenloven, idet han havde en saks på sig. Den nægtede han også.


22-årig uden kørekort med narko
Brøndby.
Torsdag den 13. februar klokken 19.05 standsede en politipatrulje en 22-årig mandlig bilist på Brøndbyøster Torv i Brøndby. Manden kørte i frakendelsestiden, hvorfor han blev sigtet for dette. Han nægtede. Han blev desuden skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han nægtede. Han blev ligeledes sigtet for at være i besiddelse af narko, som han også nægtede.


47-årig kvinde stjal fra apotek
Glostrup.
Fredag den 14. februar kl. 10.57 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra apotek på Hovedvejen i Glostrup. Butikkens personale havde tilbageholdt en 47-årig kvinde, idet hun havde stjålet flere varer. Hun blev sigtet for butikstyveri af patruljen, som hun erkendte.


20-årig sigtet for narkokørsel
Vallensbæk.
Søndag den 16. februar kl. 00.25 standsede en politipatrulje en 20-årig mandlig bilist på Vejlegårdsvej i Vallensbæk. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han nægtede sigtelsen.


I sager om indbrud og tyveri modtager Københavns Vestegns Politi gerne oplysninger fra vidner eller andre, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top