fbpx
100 medarbejdere på rygestopkursus
2019-12-01_at_15-40-26_DSC_2296x.jpg

Foto: Robert Hendel

Det er gået godt med at få rygerne her på Brøndby Rådhus til at kvitte smøgerne i arbejdstiden. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Overgangen til røgfri arbejdstid i Brøndby Kommune er gået overraskende godt. Næsten 100 af kommunens medarbejdere har valgt at tage på rygestopkursus

Det nærmer sig snart et halvt år siden, at Brøndby Kommunes medarbejdere den 1. oktober 2019 mødte ind til deres første arbejdsdag, hvor det ikke længere var tilladt at ryge i arbejdstiden. Røgfri arbejdstid betyder kort fortalt, at medarbejderne ikke må ryge i arbejdstiden – hverken indendørs, udendørs eller uden for matriklen.
– Ved at indføre røgfri arbejdstid ønskede vi at sende et stærkt signal om, at Brøndby Kommune satser på sundheden. Ledelsen og medarbejderne i HMU har sammen udarbejdet retningslinjerne, og her snart et halvt år senere kan vi konstatere, at alle eventuelle bekymringer er blevet gjort til skamme. Overgangen til røgfri arbejdstid er nemlig gået gnidningsfrit, og medarbejderne har håndteret det forbilledligt, fortæller kommunaldirektør Peter Kjærsgaard Pedersen.
Næsten 100 af Brøndby Kommunes medarbejdere har taget imod tilbuddet om et rygestopkursus, og det tilbud fortsætter for dem, der er klar til helt at lægge tobakken på hylden. De ansatte kan tilmelde sig et rygestopkursus for medarbejdere, men de har også muligheden for at få kommunens rygestoprådgiver ud og holde kurser på de decentrale kommunale arbejdspladser. Det kræver blot, at minimum tre kolleger i fællesskab gerne vil i gang med et rygestop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top