Mulighed for mere sundhed
lokalplan.jpg
Her kan der komme caféer med udeservering, hvis lokalplanen bliver vedtaget. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Der bliver muligvis mulighed for at flytte sundhedstilbud eller caféer ind i det store byggeri lige syd for stationen

I det store byggeri, der ligger lige syd for stationen på adresserne Stationsparken 21, 24 og 26, står der nogle erhvervslokaler tomme. Ejerne af bygningen vil gerne have mulighed for at udleje lokalerne til eksempelvis sundhedsklinikker. Der ligger allerede øjenlæger i bygningen, men hvis der skal andre sundhedstilbud ind i resten af bygningen, kræver det en ændret lokalplan. Den blev behandlet første gang af kommunalbestyrelsen i december, hvor det blev enstemmigt vedtaget at sende forslaget i høring.
Ud over muligheden for sundhedstilbud bliver der også åbnet for andre serviceerhverv som for eksempel café, frisør og ejendomsmægler. Bliver der for eksempel etableret café ud til stationsforpladsen, kan den brede bøgehæk fjernes, så der bliver plads til udeservering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top