Lad os arbejde sammen
debat.jpg
DEBAT. Af Jan Høgskilde (K), Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Vallensbæk Kommune

I Folkebladet 7. januar er der to indlæg fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om støjværn. Her synes det, som om de to parter er optagede af at positionere sig i forhold til hinanden.
Det skal jeg ikke kommentere på anden måde, end jeg ønsker at samarbejde om at få et støjværn ved Holbækmotorvejen og også gerne andre steder.
I forbindelse med det infrastruktur forlig, den forrige regering vedtog, havde de Konservative fået indføjet netop Holbækmotorvejen, som et af de projekter, der skulle prioriteres først.
Den nye regering har så taget forliget af bordet – herunder de 1,6 mia. kr., der var afsat til støjbekæmpelse. Jeg anfægter ikke, at regeringen har ret til det – men er da ked af, at man ikke valgte at tage støjdelen ud og bekræftede det. Det fører til sikkerhed for gennemførelse og ikke usikkerhed.
Jeg er glad for, at Kenneth Kristensen Berth nu vil medvirke til, at støjværnet gennemføres.
Jeg håber, at han har noget gennemslagskraft i Dansk Folkeparti, ganske som jeg håber Søren Wiborg har ret i, at der kommer en aftale i 2020. Vi konservative vil fortsat kæmpe for støjbekæmpelsen – og vi vil meget gerne arbejde sammen med både DF og S om at få det til at ske. Så lad os arbejde sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top