Der bliver også kørt vanvittigt på Nyvej
debat.jpg
DEBAT. Af Jørgen Erik Jeppesen, Nyvej 2, 1. tv., 2600 Glostrup

Med henvisning til Folkebladets artikel 2. januar 2020 om manglende respekt for færdselsloven på Emilsvej, mangler blot fakta nemlig, at vejskilte med anvisninger, påbud og forbud kun er vejledende, hvis man har lyst.
Kom en tur til Nyvej og her vil redaktionen erfare, at store røde skilte med en blå ring og et blåt kryds ikke betyder stopforbud, som jeg lærte, da jeg fik kørekort til motorcykel, bil, lastbil og bus, men den nye betydning er ’mig blot i banken’.
Parkering på Nyvej finder ofte sted på tværs af fortov og cykelsti, så fodgængere og cyklister tvinges ud på kørebanen eller ned i den skrå nedkørsel til bankens kælder.
Foran Nyvej nummer 2 er det store røde skilt med en blå ring og et blåt kryds ofte beskadiget af lastbiler, som har været for tæt på.
Samtidig er der flere større personbiler, som kæmper for at nå det røde lys ved banegårdspladsen.
Disse biler er tunede og har en dårlig lydpotte og overhaler ofte med høj fart, mindst 70-80 kilometer i timen. Chaufførerne har muligvis trukket kørekortet på Bakken.
Vi er dog så heldige, at vi ikke er et barnevenligt kvarter, og derfor er det kun voksne personer eller gæster, som skal springe for livet.
Vi prøvede sidste sommer at spørge en politipatrulje, som stoppede en bilist, som havde kørt for stærkt på Hovedvejen, om de ikke manglede penge til kaffekassen, for så måtte de gerne komme ind på vor bænk og iagttage trafikbilledet. Nej, desværre havde de ikke tid til den slags indtægter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top