Svømmeklubben VI39 fra Vallensbæk deltog endnu engang i Køge Open. Som altid svømmer børnegrupperne i Herfølge og junor og senior svømmer i Køge. Dem, som går videre til finalerne i Herfølge, svømmer så finaler i Køge om aftenen sammen med de andre, og VI39 bliver derved samlet i Køge. Selv om VI-39’s 1. års årgangs svømmere svømmede mod 2. års årgangssvæmmere holdte det dem ikke tilbage med medaljer og finalepladser. I Køge formåede Sean, Anders, Sofie, Anna og Sarah at gå til finalerne efter stærke indledende løb.
I Herfølge var der også fart over feltet og her gik Rosalina, Kalle, Mathias, Marinus, Oscar, Valdemar og William videre i finalerne.
Mathias svømmer en af sine bedste præstationer hjem i 100m crawl, Marinus i 50m fly, William i 50/100m ryg, Valdemar i 50m fly. Oscar formår at tage medaljer i finalerne, selvom han svømmer mod nogle virkelig store 2007 drenge fra de andre klubber.
I Køge var der også stærke præstationer. Sofie svømmede sit bedste løb i 100m bryst og får over 500 Fina-point og lægger sig ind på en 13. plads i hendes årgang på ranglisten.
Maja svømmer en super tid i 200 m individuel medley og kvalificere sig til ØstDanske mesterskaber. Anders svømmer sit bedste løb nogenside i 400 m individuel medley med en tid under fem minutter. Sarah svømmer virkelig hurtige tider i 100 m bryst og 100 m individuel medley som giver 538 Fina-point og ligner en medalje vinder til Danske Mesterskaber i januar. Anna svømmer en fantastisk 400 m fri og er kun otte tidendele af et sekund fra en guldnål og løbet giver hende 624 Fina-point.
Sean formår ligeledes at slås med de 2005 svømmere som ham og Anders svømmer i mod og får flere flotte medaljer og pr tider.
Derudover vandt Valdemar, Oscar, Marinus og William fire gange 50 m holdmedley i Herfølge og fik en flot pokal med hjem til klubben.