Slog klik: Kastede kniv efter kæreste
2019-12-01_at_15-25-05_DSC_2285x.jpg

Foto: Robert Hendel

I sidste uge faldt der dom i sagen om et knivoverfald, der blev begået ved Gillesager i Brøndbyøster den 29. august i år. Foto: Robert Hendel (arkiv)
BRØNDBY. Et turbulent forhold fik en ung kvinde fra Brøndbyøster til at kaste en kniv efter sin kæreste, der endte på hospitalet. Det kom frem i retten i sidste uge, hvor kvinden blev idømt et år og tre måneders fængsel

Det var et råb om hjælp, da en 30-årig kvinde kastede en kniv i ryggen på en jævnaldrende mand i Brøndbyøster den 29. august i år.

Sådan lød det fra vidneskranken, da den tiltalte kvinde svarede på anklagerens mange spørgsmål ved Retten i Glostrup i sidste uge.

Kvinden blev kort efter overfaldet anholdt og sigtet for vold af særlig farlig karakter. Onsdag den 18. december afgav hun forklaring i retten, hvor det kom frem, at den tiltalte og den forurettede i sagen var kærester.

Han var ifølge den tiltalte kvinde mødt op for at støtte hende under sagen, hvor anklageren krævede fængselsstraf til kvinden. Anklagemyndigheden nedlagde også påstand om udvisning, idet kvinden to gange tidligere er dømt for vold.

Der var ikke indkaldt vidner i sagen, fordi den tiltalte allerede havde erkendt at have kastet kniven og ramt den forurettede. Den forurettede havde heller ikke rejst et erstatningskrav mod kvinden.

Svigt og utroskab

I retten forklarede kvinden, der var iført en lilla blazer og havde sit mørke hår slået op i en hestehale, at hun og kæresten havde været sammen i lidt over et år på gerningstidspunktet, men at de havde kendt hinanden i fire. De boede sammen, indtil hun blev anholdt.

Forholdet mellem de to var ifølge kvinden meget turbulent.

– Der har været en masse svigt og utroskab fra hans side. Han fortalte mig tit, at jeg ikke var god nok, og det var min skyld, at han gjorde de ting, han gjorde, fortalte hun fra vidneskranken i midten af retslokalet.

Flere gange løb tårerne ned ad kinderne under hendes forklaring, hvor det også kom frem, at hun konstant tilgav kærestens utroskab.

– Jeg begyndte at tro på ham, så jeg mente ikke, at jeg fortjente bedre, sagde hun om sidespringene, der ifølge den grådkvalte kvinde havde stået på i lang tid, men i dag er tilgivet.

Skændtes i telefonen

På dagen for overfaldet havde parret endnu en gang haft en konflikt.

– Vi skændtes om alle de ting, jeg havde fundet ud af blandt andet om andre piger, forklarede den tiltalte kvinde, da anklageren ville vide, hvad der gik forud for angrebet.

Ifølge kvinden endte skænderiet, der blev ført over telefonen, med, at kæresten smækkede på. Inden havde han endnu engang fortalt, at kvinden ikke var god nok til ham, lød kvindens forklaring.

De to fik dog aftalt at mødes hjemme ved kvinden i Brøndbyøster omkring en halv time, inden angrebet fandt sted.

– Vi blev rigtig uvenner. Jeg kan ikke forklare det. Det klikkede bare, sagde den tiltalte kvinde, da hun skulle forklare, hvorfor hun blev vred på sin kæreste.

Til mødet med kæresten medbragte hun den kniv, som hun senere kastede efter ham.

Chokeret over sig selv

Ifølge kvinden var det ikke en del af planen, at hun skulle bruge kniven. Det kom frem, da anklageren ville vide, om kniven blev taget med som en trussel.

– Jeg ved ikke, om det var for at gøre ham lidt bange. Jeg tænkte ikke rationelt. Jeg var vred og såret. Det var ikke meningen, at det skulle gå så galt. Jeg blev presset helt ud, hvor jeg ikke kunne mere, lød det, da hun skulle forklare, hvorfor hun tog kniven med.

Skænderiet eskalerede, og de svinede hinanden til på skift ifølge kvinden. Det endte med, at hun løb efter sin kæreste, og fra nogle meters afstand kastede hun kniven efter ham uden at advare ham. Da kniven ramte den forurettede, begyndte han at bløde voldsomt, mens kvinden løb væk.

– Jeg var i chok over mig selv, og jeg er glad for, at han lever endnu, og han har tilgivet mig, svarede den tiltalte, inden hun endnu en gang lod tårerne trille ned ad kinderne, mens anklageren fortsatte rækken af spørgsmål.

Psykiske problemer

Kniven havde ifølge anklageren boret sig gennem tøj, ribben og ind i lungehulen.

– Havde han ikke fået lægehjælp, kunne stikket være livstruende, læste anklageren op fra lægerapporten.

Selv mente den tiltalte, at skaden lød værre i anklageskriftet, end hvad hun fik forklaret af forurettede, da han ringede fra hospitalet. Hun var dog lettet over, at der ikke skete mere, end der gjorde.

– Gud forbyde, hvis der var sket noget værre. Så skulle man leve med det resten af sit liv, fik den tiltalte kvinde udbrudt, inden anklageren ville have svar på, om hun havde svært ved at styre sit temperament.

Ifølge den tiltalte kvinde er det noget, hun arbejder med i fængslet.

– Jeg ønsker et godt liv som alle andre, og jeg ønsker at blive et godt forbillede for min søn, men jeg har brug for professionel hjælp. Jeg ønsker ikke et liv i fængsel, erkendte kvinden og fortalte, at hun blandt andet lider af ADHD og depression og har været uden for arbejdsmarkedet i længere tid.

Kriminel løbebane

Den tiltalte, der har udenlandsk statsborgerskab, er to gange tidligere dømt for vold.

Fordi der er tale om et gentagelsestilfælde, argumenterede anklageren for en straf på et år og tre måneder samt udvisning med henvisning til, at kvinden allerede tidligere har fået en løftet pegefinder i form af en betinget udvisning.

– Det er noget, der ligner en kriminel løbebane. Det er den tredje voldssag, lød det fra anklageren, der også lagde vægt på kvindens manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kvinden kom til Danmark som et-årig, og hendes stærke tilknytning til Danmark talte derfor imod en udvisning, selvom hun ifølge anklageren havde de sproglige forudsætninger for at klare sig i hjemlandet.

Kvindens forsvarer såede dog tvivl ved, om de sproglige færdigheder var tilstrækkelige ved at spørge sin klient, om hun taler hjemlandets sprog flydende.

– Nej, jeg taler dansk dagligt – også med min søn, svarede den tiltalte kvinde og pointerede, at hendes barn går i skole og har sine venner i Danmark.

Handlede i affekt

Kvindens forsvarer påpegede i retten, at den tiltalte kvinde forsøger at ændre sin tilværelse.

– Jeg vil arbejde med at kunne styre mine følelser. Jeg ved, folk svigter. Det er normalt. Jeg vil have hjælp til at håndtere det. Har brug for hjælp, så min søn har nogen at se op til, lød det fra den tiltalte kvinde, der oplyste, at hun har planer om at tage en uddannelse, fordi hun er flov over at være på kontanthjælp.

Ifølge kvindens forsvarer var det soleklart, at den tiltalte kvinde var frustreret og handlede i affekt.

– Tiltalte var ramt af følelser, hun ikke havde beredskabet til at håndtere, fremførte forsvareren.

Han henviste til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da han argumenterede imod en udvisning af kvinden, som har boet i Danmark i det meste af sit liv, og at der ikke var proportionalitet mellem en udvisningsstraf og den begåede kriminalitet.

Samtidig lagde kvindens forsvarer vægt på, at kvinden ikke havde fuld forældremyndighed over sit barn og henviste til andre sager, hvor de tiltalte i de pågældende sager, hvor kriminaliteten var langt grovere, ikke var blevet udvist.

I stedet argumenterede forsvareren for en fængselsstraf på seks måneder lagt oven i straffen fra de tidligere domme, så det sammenlagt gav ni måneders fængsel.

En sidste advarsel

En enig domsmandsret gav dog anklagemyndigheden ret i, at den tiltalte kvinde skal et år og tre måneder i fængsel. Straffen blev gjort ubetinget.

Hun slipper dog for udvisning, selvom hun tidligere har fået en advarsel.

– Nu har du så fået to advarsler, og jeg behøver næsten ikke spørge, om du vil vurdere, om du kan tåle én til, sagde han spørgende til kvinden, der udbrød et lettelsens suk.

I samråd med sin forsvarer har hun udbedt sig 14 dage til at tænke over, hvorvidt hun skal tage imod eller anke dommen.

Trods afslag på udvisning var Søren Yde Halse, der er anklagerfuldmægtig ved Vestegnens Politi, yderst tilfreds med dommens udfald.

– Jeg er glad for, at retten er enig i, at vi skal op på et år og tre måneders fængsel, siger han og tilføjer, at udvisningsspørgsmålet er en vurdering, som bliver lavet fra sag til sag.

– Vi lagde vægt på, at den tiltalte to gange tidligere var straffet for vold, og at der var en betinget udvisning. Derfor mente vi, at betingelserne for udvisning var opfyldt. Det er retten, der skal foretage den vurdering, og at de når frem til det resultat, de gør, tager vi selvfølgelig til efterretning, forklarer Søren Yde Halse.

Stefan Møller Jørgensen, der var forsvarer for den tiltalte kvinde, mener, at byretten kom frem til det rigtige resultat med hensyn til udvisningen, men han mener, at fængselsstraffen blev en kende hård.

– Der var ikke hjemmel til at udvise hende, og jeg er tilfreds med, at retten har bedømt sagen på samme måde, som jeg har gjort. Når de lander på et år og tre måneder, takserer de rent faktisk selve forløbet til et års fængsel. Praksis på noget tilsvarende ligger ofte lidt lavere, så hvor de efter min mening kom frem til det rigtige resultat med en advarsel om udvisning, lå selve fængselsstraffen i den høje ende af skalaen, siger Stefan Møller Jørgensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top