Ny hæder til rekord-pige: Årets spiller for tredje år i træk
2019-05-11_at_15-36-32_DSC_4605x.jpg

Foto: Robert Hendel

Nanna Christiansen er igen kåret som årets spiller i Brøndby IF. Foto: Robert Hendel
SPORT. Lørdag blev årets spiller i Brøndby kåret hos både fodboldkvinderne og fodboldherrerne. De modtog også prisen sidste år

Mere end 100 A-landskampe, flest kampe i Brøndby-trøjen, endnu et dansk mesterskab – og flest mål på en sæson i ligaen.

2019 har været et super-år for Brøndbys Nanna Christiansen. I begyndelsen af december føjede hun endnu en hæder til samlingen, da hun fik prisen som årets spiller på kvindesiden for tredje år i træk.

Folkebladet har tidligere talt med den rutinerede midtbaneprofil med mål i støvlerne. Her har hun fortalt, at hun nyder at være i klubben, hvor hun af flere omgange har været med til at bygge et nyt hold op.

I den forbindelse talte vi også med hendes cheftræner, Per Nielsen, der fortæller, at Nanna Christiansen er vigtig både på og uden for banen.

– Hendes mål og præstationer taler jo for sig selv, men også uden for banen er hun vigtig for truppen. Træningsmæssigt er hun altid på. Hun er en vindertype, der altid går forrest, og det har vel også gjort, at hun er nået så langt, som hun er, fortalte Per Nielsen dengang.

På herresiden løb Kamil Wilczek med prisen som årets spiller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top