Mattias Tesfaye: Ydelser til flygtninge skal være afhængig af deres indsats
Mattias.jpg
Foto: Jesper Ernst Henriksen (arkiv)
VALLENSBÆK. På et besøg i Vallensbæk Jobcenter luftede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) tanker om en reform af integrationsydelsen, så ydelsen og de medfølgende krav kommer til at minde om ydelsen og kravene til unge på produktionsskolerne

Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye har gået og overvejet at lave en reform af ydelserne til flygtninge og familiesammenførte.

– De sidste 20 til 30 år har vi i Danmark diskuteret flygtninges beskæftigelse. Nogle gange går det godt, typisk fordi der er gang i hjulene, men så er de også de første, der ryger ud igen, når det går dårligt. Derfor tror jeg ikke bare, man kan blive ved med at skrue lidt hist og pist på det eksisterende system. Jeg tror, vi bliver nødt til at finde noget, der virkelig rykker, sagde han.

Han har selv tidligere siddet i bestyrelsen for produktionsskolen i Ishøj, og det er her, han har fundet inspiration.

– Kan man bygge et ydelsessystem op, som belønner folk, for det de deltager i i stedet for, at vi giver folk en ydelse, og så straffer vi dem for det, de ikke deltager i?, spørger han.

Det er netop sådan, det foregår på produktionsskolerne.

Her får eleverne en ydelse, efter hvor mange timer de er tilstede på skolen.

– De får ikke skæld ud eller andet, hvis de kommer to timer for sent. De får bare færre penge sidst på måneden. Det er et stærkt pædagogisk redskab. Efter et par måneder falder fraværet drastisk, siger Mattias Tesfaye.

For ham handler det om, hvilken logik, man møder nyankomne flygtninge og indvandrer med.

– Hvad er det egentlig for en logik, vi starter med at bruge? De starter med at få at vide, at hovedreglen er, at man får en ydelse, og så skal kæmpe sig væk fra den og i beskæftigelse. Det er det modsatte af resten af samfundet, hvor undtagelsen er, at man får en ydelse, men hovedreglen er, at man er i arbejde. Vi skal simulere den situation så tæt på som muligt, sagde han.

Udfordringerne

Ministeren erkender dog også, at der kan være en del udfordringer i at etablere sådan et system. Den første er i grundlovens paragraf 75 stk. 2, der siger: Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

– Det skal selvfølgelig være inden for rammerne af grundloven. Mange af de unge, der har gået på produktionsskole, de er også over 18 og er borgere i Danmark. De har været underlagt sådan et regime i årtier. Der er ikke kommet nogen med grundloven, sagde Mattias Tesfaye.

Den næste udfordring er, hvor stort sådan et system skal være.

– Det har godt kunnet lade sig gøre at have 10.000 unge på produktionsskolerne. Hvis vi tager hele kontanthjælpssystemet, så er det lige pludselig nogle helt andre cifre, vi taler om. Men kigger vi på flygtninge og familiesammenførte og måske også indvandrer, der har været langvarigt på offentlig forsørgelse, så har vi nogle afgrænsede målgrupper, hvor man godt kunne lave noget meningsfuldt, sagde han.

Den næste udfordring er, at det meningsfulde risikerer at tage arbejde fra folk, der ellers har haft det som et ordinært arbejde.

– Der er også nogle fagforeninger, der siger ’hov, det er faktisk os, der plejer at få penge for at feje blade sammen’. Vi har i forvejen tusindvis af folk i aktivering, der laver noget af det samme, men jeg har ikke et svar på alle udfordringer, sagde ministeren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top