fbpx
Læserkonkurrence: Vind en tur i julecirkus
rolla.jpg
Det er klassiske cirkus-numre med et jule-twist onsdag i næste uge i Glostrup Hallen. Foto: Cirkus Baldoni
GLOSTRUP. Der er julecirkus igen i år i Glostrup Hallen, og du kan vinde to billetter til forestillingen

Onsdag den 11. december klokken 17.00 gæster Baldoni´s julecirkus Glostrup hallen.
Baldoni´s nisser er som altid i hopla. I år bliver manegen fyldt med nisser fra nær og fjern. I forestillingen er der jonglerende nisser, balancenisser, kravlenisser, spillenisser og klovnenisser. Der er simpelthen nisser og jul i overflod.
De er utålmodige og ellevilde for at vise jer hvad de kan, så derfor er de allerede trukket i det fineste nissetøj og venter kun på jer.
De kække drillenisser Nis og Nisseline har haft god tid til at udtænke nye planer og er klar til helt nye drillerier. Nyd den glade julegris Anton Antonius’ frække og sjove påfund, som helt sikkert får smilet frem hos alle, selv de mest julestressede voksne.
Så alt er klart til en herlig juleforestilling. Den kære gamle Julemand har også lovet at komme selvom han har meget travlt, for han vil da ikke skuffe alle de dejlige forventningsfulde børn og voksne.

Konkurrence
I forbindelse med Cirkus Baldonis julebesøg i Glostrup, udskriver Folkebladet og Cirkus Baldoni i fællesskab en julekonkurrence.
Alt hvad du skal gøre, er at svare på, hvilken berømt dansk musiker, der i forrige uge besøgte Vestervangskolen i Glostrup og prydede forsiden af Folkebladet i sidste uge?
For at deltage i konkurrencen skal du sende en mail med det rigtige svar, dit navn og din adresse til konkurrence@folkebladet.dk.
Vi skal have dit svar senest mandag den 9. december klokken 9.
Konkurrencen er kun for personer, der bor i Folkebladets område, og der må kun fremsendes et svar per husstand.
Blandt de rigtige svar trækker vi lod om 10 gange to billetter.
Vinderne får direkte svar og deres navn og adresse bliver videresendt til Cirkus Baldoni. Derefter bliver alle mails slettet. Skulle forestillingen mod forventning blive aflyst eller udskudt gives der ingen erstatning.

Top