Høstede medaljer ved karate-DM
karate-51.jpg
Seks stolte deltagere ved DM i karate. Foto: Line Lydeking, Hokuto-Kai JKA
SPORT. Karateklubben Hokuto-Kai JKA i Brøndby hev fire medaljer hjem fra DM i Odense Sportscentrum

Én guldmedalje – og tre i bronze. Det var medaljehøsten for karateklubben Hokuto-Kai JKA fra Brøndby ved DM i Odense Sportscentrum.
Brøndby-klubben havde seks karatekæmpere med til mesterskaberne under organisationen United Karate of Denmark.
For alle seks deltagere fra Brøndby var der tale om et nyt stævne med elementer, som de ikke var vant til. Det afholdt dem dog ikke fra at deltage i både Kata, som består af figurøvelser, og frikampsdisciplinen Kumite.
Martin Bjørn tog guldet i kategorien 15-17 år i Ippon Kumite, mens Bertram Kvist viste alsidighed ved at hive bronzen hjem i både Kata og Sanbon Kumite.
Hos pigerne blev det til en bronzemedalje til Dua Rizvi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top