Godt resultat for verdens flygtninge
Mohammad-3nov2019.jpg
I Brøndby Strand var det Mohammad, som fik samlet flest penge ind, nemlig over 2.000 kr. Han står her sammen med Vagn Kjær-Hansen, som styrede indsamlingen i Brøndby Strand.
BRØNDBY. 45 flittige indsamlere fik i alt samlet 55.000 kroner ind i Brøndby, Glostrup og Vallensbæk, da Dansk Flygtningehjælp havde landsindsamling søndag den 3. november

55.000 kroner fra Brøndby og 11 millioner kroner fra resten af landet kan nu hjælpe mennesker, der er på flugt, efter Dansk Flygtningehjælps landsindsamling. Flygtninge er der rigtig mange af i disse år, og de har stor brug for hjælp. Pengene går især til de familier som flygter fra krigen i Syrien, dem der sulter i Yemen, og ikke mindst rohingyafamilierne, som lever under usle forhold i verdens største flygtningelejr i Bangladesh.
– Stor tak til indsamlerne og til dem, som har bidraget. De 55.000 kroner fra vores tre kommuner svarer til, at ikke mindre end 252 familier kan få hjælp til at bygge et midlertidigt hjem, siger lokalkoordinator Vagn Kjær-Hansen fra Brøndby Strand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top