fbpx
SF: Sportsbyen er en unik chance
2019-04-11_at_09-57-16__DSC2134x.jpg

Foto: Robert Hendel

Vagn Kjær-Hansen (SF) betragter Sportsbyen som en unik mulighed for Brøndby. Foto: Robert Hendel (arkiv)
BRØNDBY. Sportsbyen rummer en masse muligheder for udvikling i Brøndby, mener SF, der også er tilfredse med flere penge til den forebyggende indsats

Investeringer i energirenoveringer og andre klimatiltag er faste ting på budgettet i Brøndby, som SF er meget tilfredse med.

Derudover hilser partiet den forebyggende indsats over for især børn velkommen.

– Vi skruer op for den tidlige indsats over for vores børn, så de får et godt liv, når de bliver voksne, siger Vagn Kjær-Hansen (SF).

Udover forebyggelse ser han frem til at løbe Sportsbyen igen.

– Jeg betragter Sportsbyen som en chance for Brøndby. Vi har meget sport i forvejen, ligesom mange idrætsforbund ligger op ad Brøndbyernes IF og Brøndby Hallen, siger han.

Projektet vil ifølge SF give flere arbejdspladser til kommunen, og det er det potentiale, Vagn Kjær-Hansen mener, at kommunen skal forsøge at forløse.

– Vi ved ikke, om det lykkes, men vi skylder at gøre forsøget, for nu har vi unik en mulighed, siger han.

Hvor mange penge, der skal afsættes, kan han ikke sætte pris på. Det handler for ham om at gå i dialog med en række forskellige interessenter og prøve sig frem.

– Det er ikke noget, hvor vi kan sige, at nu afsætter vi 17 eller 47 millioner fra kommunalbestyrelsens side, og så sker der bare noget. Det er et langsigtet projekt, siger Vagn Kjær-Hansen, der ikke har meget negativt at sige om budgettet for det kommende år.

Jeg samler ikke på dårlige oplevelser, når de er så svære at få øje på, lyder det fra Vagn Kjær-Hansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top