fbpx
Ny spildevandsplan giver mere plads i kommunens kloakker
Spildevandplan-2019.jpg
En ny spildeplan skal sikre bedre plads i kommunens kloaksystemer. Foto: Brøndby Kommune
BRØNDBY. En ny plan for spildevandet i Brøndby er sendt til høring. Planen skal sikre bedre plads til vandet i kommunens kloakker.

De hårdt prøvede kloakker i Brøndby skal kunne håndtere øgede regnmængder.
Derfor vil kommunen i løbet af 15 til 20 år etablere et separat kloaksystem til både regnvand og spildevand for at øge kapaciteten, fremgår af en ny spildevandsplan, som er sendt i høring frem til den 7. november i år.
Med spildevandsplanen lægger kommunen op til, at alle, der skal bygge nyt eller lave større udvidelser og renoveringer af deres boliger, skal separere deres kloak.
Tidligere har kommunen udpeget Vesterled og Kirkebjerg som områder, der skulle gå fra den såkaldte fælleskloakering til separatkloakering. Den målsætning er nu lavet om, så den også omfatter kommunens øvrige område, der endnu ikke har separat kloakering.
– Det er nødvendigt, at vi får regnvandet ud af det hårdtprøvede kloaksystem, så kloakvandet ikke flyder over på vejene og ned i vores kældre. Spildevandet skal i rensningsanlægget, og regnvandet tilbage til naturen, siger Vagn Kjær-Hansen (SF), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brøndby Kommune.
Ifølge Vagn Kjær-Hansen er der ingen nemme løsninger, og derfor er der lagt en ambitiøs plan om, at hele kommunen skal have separatkloakering, som er realistisk og fair over for borgerne.
– Derfor har vi et sigte på hele 15-20 år til denne ændring. Det vil give mange borgere og grundejere mulighed for at ændre deres afløbssystem, når de i forvejen skal bygge om eller bygge nyt, siger Vagn Kjær-Hansen.
Grundejere, der ikke skal i gang med ombygninger, vil tidligst blive påbudt at separere deres afløbssystemer efter 2030.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top