Dusør for at begrænse brand
dusør.jpg
Politidirektør Kim Christiansen takkede Kim Jørgensen for at begrænse en brand. Foto: Københavns Vestegns Politi
BRØNDBY. En vaks borger fik stoppet en brand i at brede sig, da han skubbede en container i flammer væk fra andre containere

Da Kim Jørgensen kom kørende ad en vej i Brøndby søndag den 6. maj 2018 bemærkede han ud af øjenkrogen en affaldscontainer, der stod i brand.
Kim handlede hurtigt og trak containeren væk fra de andre affaldscontainere. Han trak den ud på en parkeringsplads, så branden ikke spredte sig til yderligere containere og bygningen i nærheden. Derefter blev politiet kontaktet.
– Kim, du skal have stor tak for at handle så hurtigt og tænke på den potentielle fare, som branden kunne give. Med risiko for, at branden kunne have ramt dig, viste du en helt igennem ekstraordinær og uselvisk indsats. Branden blev hurtigt slukket af brandvæsenet.
– Du skal selvfølgelig have den her dusør, fordi du reagerede hurtigt og fik trukket containeren væk, så branden ikke var til fare for andre eller spredte sig. Tusind tak for hjælpen og din store indsats, sagde politidirektør Kim Christiansen, da han overrakte dusøren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top