Brand i bilværksted
brand.jpg
Tirsdag aften var der brand på Tjørnevangen i Brøndby Strand. Foto: presse-fotos.dk
BRØNDBY. En brand i et bilværksted i Brøndby Strand udviklede en så kraftig røg, at beboere i området blev opfordret til at lukke dørene

Tirsdag aften udbrød der brand i et bilværksted i Brøndby Strand.
Klokken 22.26 modtog Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om en brand i et autoværksted på Tjørnevangen i Brøndby Strand.
Brand opstod formentligt i motoren på en bil, der holdt parkeret på værkstedet, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Røgen fra branden var så kraftig, at politiet opfordrede beboere i området til at lukke vinduer og døre, og senere på aftenen blev den opfordring udvidet til også at gælde beboere på Amager.
Ingen personer kom noget til under branden, og politiet mener ikke, at der er tale om en påsat brand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top