fbpx
Borgmester: Vi sender et stærkt signal til borgerne
2019-03-29_at_11-28-17__DSC1353x.jpg

Foto: Robert Hendel

Det sender et stærtk signal, at alle har skrevet under på budgetaftalen, mener Brøndbys borgmester Kent Max Magelund (S). Foto: Robert Hendel (arkiv)
BRØNDBY. Det sender et godt signal til borgerne, at alle partier har skrevet under på budgetaftalen, lyder det fra borgmester Kent Max Magelund

For borgmester Kent Max Magelund (S) betyder det enormt meget, at alle partierne er enige om budgettet for næste år.

– Hvis vi står samlet, er det et godt signal til borgerne om, at vi vil noget for Brøndby, og vi er enige om, hvilken vej vi skal gå, siger Kent Max Magelund, der roser sine kollegaer i kommunalbestyrelsen for et godt samarbejde og en god stemning på tværs af politisk overbevisning.

Som tidligere lærer er han glad for, at der bliver investeret mere i at få flere af byens borgere til at tage en ungdomsuddannelse. Det betyder blandt andet, at kommunen sætter tidligere ind, så børn, der begynder i skolen ikke allerede er bagud på point, når det kommer til blandt andet sprog.

– Hvis de alle sprogligt og fagligt er på samme niveau, bliver det langt nemmere at komme i skole, siger borgmesteren.

Han er også glad for, at lærerne får hjælp fra specialfolk, når der skal tages hånd om børn med diagnoser og sociale problemer.

Generelt er borgmesteren tilfreds med, at det er lykkedes at strikke et budget sammen, hvor der er fundet penge til at styrke indsatsen både på beskæftigelses- og ældreområdet.

– Derfor satser vi målrettet på at få flere ind i job på vores plejecentre og i hjemmeplejen gennem blandt andet voksenelevløn, siger Kent Max Magelund(S), der også ser frem til, at videreudvikle Sportsbyen og etableringen af det nye ældrecenter i Brøndbyvester.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top