Retten har talt: Voldtog 67-årig nabo to gange
retten_i_glostrup.jpg

Foto: Robert Hendel

En 61-årig mand er ved Retten i Glostrup blev idømt forvaring for to voldtægter af en 67-årig kvinde. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Med fire måneders mellemrum blev en 67-årig kvinde voldtaget i sit eget hjem af en tidligere voldtægtsdømt mand. Det afgjorde Retten i Glostrup i sidste uge

Et enigt nævningeting ved Retten i Glostrup har fundet en 61-årig mand skyldig i to voldtægter af en 67-årig kvinde.

Ifølge anklageskriftet havde manden to gange inden for fire måneder uberettiget skaffet sig adgang til kvindens lejlighed på Brøndby Møllevej, hvorefter han voldtog den kvindelige beboer.

Den første voldtægt fandt, ifølge den forurettedes vidneforklaring, sted i midten af september 2018, mens den anden voldtægt fandt sted natten til den 3. januar i år.

Manden afviste anklagerne om voldtægt og nægtede, at han haft sex med den forurettede. Den tiltalte havde ifølge sit eget vidneudsagn ingen idé om, hvorfor han var anmeldt for voldtægt.

Han kendte dårligt nok kvinden, som han kun havde mødt to gange, fortalte han i retten.

Her kom det frem, at han og den forurettede kvinde mødtes første gang tilbage i september. Den nu 67-årige kvinde skulle dengang have banket på mandens dør, fordi hun ville låne en kop sukker.

Det måtte hun ifølge den tiltalte godt. Herefter blev hun inviteret indenfor i hans hjem.

De røg en smøg sammen i den tiltaltes lejlighed, og da den forurettede kvinde fik øje på en bunke med vasketøj, tilbød hun at hjælpe ham med at få det vasket.

Ifølge manden udnyttede kvinden dog situationen til at stjæle hans pung, da hun tog vasketøjet med.

Den tiltalte mand reagerede hurtigt på tyveriet og bankede ifølge sit vidneudsagn på forurettedes dør.

Da hun ikke ville åbne døren, brød han ind i lejligheden og fandt sin pung i vasketøjskurven. Pengene manglede dog, bemærkede han. Derfor bad han hende udlevere de penge, hun havde stjålet fra ham, hvorefter han kropsvisiterede hende.

Fik sin pung igen

Den forurettede makkede ifølge den tiltalte mands vidneudsagn ret. Den tiltalte truede hende herefter med at gå til politiet, hvis det skete igen.

Anklageren ville herefter vide, om han betragede dem som uvenner efter den episode.

– Ja, det vil jeg faktisk sige, lød det korte svar fra den tiltalte mand, der nægtede at have haft yderligere møder med den forurettede kvinde.

– Heller ikke den 3. januar i år, spurgte anklageren.

– Nej, lød det kortfatede svar fra den tiltalte, der ikke mente, at den forurettede skulle have et horn i siden på ham.

Forsvareren til den 61-årige mand, der var tiltalt i sagen, ville vide, om den forurettede kvinde blev flov over episoden med tegnebogen.

Den tiltalte mand svarede, at hun da vist nok blev lidt flov. Han vidste ikke, om hun havde vasket tøj for andre.

Under retssagen kom det frem, at der i de beskyttede boliger, hvor begge parter boede, var en vaskeordning. Det undrede derfor anklageren, at den tiltalte sagde ja til at få vasket sit tøj af den forurettede kvinde.

Efter cirka 20 sekunders betænkningstid lød svaret, at den tiltalte ikke brød sig om måden, de vaskede tøjet på.

– Hvad er der galt med den, ville anklageren vide.

– Det er kemisk vask, lød svaret fra den tiltalte mand.

Surrealistisk

De to voldtægter foregik ifølge anklageskriftet med cirka fire måneders mellemrum.

I midten af september skulle den tiltalte mand have tiltvunget sig adgang til den forurettedes hjem, hvorefter han skubbede hende ned i en sofa, trak hendes trusser af og holdt hende fast, mens han gennemførte samlejet.

Ved tidligere afhøringer havde den forurettede fortalt, at hun følte stor skam, og derfor anmeldte hun ikke den første voldtægt.

Flere gange brugte hun ordet ’surrealistisk’ om de formodede voldtægter, fordi hun er en ’ældre dame’.

I forbindelse med et ophold på et krisecenter opsøgte hun forstanderen og betroede sig. Herefter blev politiet kontaktet, og de formodede voldtægter anmeldt.
Også over for forstanderen på krisecenteret, skulle den forurettede kvinde have fortalt, at hun følte skam, og at det var surrealistisk, at hun var blevet offer for en voldtægt, hendes alder taget i betragtning.

Forsvareren argumenterede for, at kvindens forklaring var utroværdig ved at spørge ind til forudsætningerne for at komme på krisecenter.

Her supplerede forsvareren med oplysninger om, at den forurettede har haft et pillemisbrug af et sløvende stof, der kan virke hallucinerede. Ifølge forsvareren kunne der derfor sås tvivl om, hvorvidt forurettedes oplevelser var sande, eller om de var opdigtede.

Spor af tiltaltes DNA

Ifølge anklageskriftet brød manden ind i den forurettede kvindes bolig og voldtog hende natten til den 3. januar 2019 omkring klokken 02.30.

Her både voldtog han kvinden og udsatte hende for anden kønslig omgang end samleje ved hjælp af et hvidt massageapparat, som ligner et, kvinden havde observeret på mandens badeværelse ved deres første møde.

Under ransagningen af hans bolig, fandt politiet et massageapparat, der passer på den beskrivelse, som den forurettede kvinde gav under sin afhøring.

Den tiltalte nægtede at have brugt massageapparatet mod den forurettede. Han kunne dog ikke forklare, hvorfor beskrivelsen af massageapparatet, der ifølge kvinden var blev brugt imod hende, stemte overens med det massageapparat, som politiet fandt i den tiltaltes hjem.

Samtidig ville anklageren høre, hvordan det kunne være, at der var fundet DNA fra den tiltalte i den forurettedes trusser efter voldtægten i begyndelsen af 2019.
Trusserne havde den forurettede gemt i en pose og overleveret til politiet, da sagen blev anmeldt.

Påstand mod påstand

Den retsgenetiske undersøgelse af trusserne viste, at DNA-sporet er identisk med den tiltaltes DNA med en sandsynlighed op til en million – den højeste grad af sandsynligthed, som retsgenetikere udtaler sig ud fra.

DNA-sporet kunne dog være overført på anden vis, og da der ikke var andre spor i sagen end netop DNA, var der tale om påstand mod påstand, lød forsvarerens argumentation.

Ifølge forsvareren kunne den forurettede enten bevidst eller ubevidst have plantet tiltaltes sæd i trusserne i forbindelse med, at hun vaskede hans tøj.

Anklageren mente dog, at det blot var en teoretisk mulighed, at der ikke var sket en voldtægt, specielt set i lyset af, at den tiltalte to gange tidligere er dømt for voldtægt, først i 1999 og senere i 2008.

I begge sager, der blev stadfæstet af Østre Landsret, var der tale om ældre forurettede, ligesom fremgangsmåden var den samme som i den verserende sag.

Anklageren lagde derfor til grund, at den tiltalte har en svaghed for ældre kvinder.

– Sagen er påstand mod påstand. Der er kun ét teknisk bevis. Min klient risikerer at blive dømt udelukkende på sin fortid, fordi man overser beviserne i denne sag, lød forsvarerens modargument.

I samme ombæring nævnte forsvareren, at den tiltalte var blevet ramt af to blodpropper indenfor kort tid. Hans fysik umuliggjorde derfor en voldtægt.

Retten lagde dog afgørende vægt på oplysningerne om massageapparatet og den retsgenetiske undersøgelse, da skyldsspørgsmålet blev afgjort.

Her fandt et enigt nævningeting det bevist, at manden var skyldig i at have voldtaget kvinden i de to tilfælde.

Normalt begavet

Den tiltalte mand blev idømt forvaring, som anklageren havde krævet.

Anklageren henviste til en udtalelse fra Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet, hvori det fremgår, at den tiltalte ikke er sindssyg, men har betydelige interpersonelle problemer, føler sig mistroisk over for andre personer og udviser ringe adfærdskontrol og massiv ansvarsfralæggelse.

Af retslægerådets udtalelse fremgår det, at den tiltalte heller ikke kan antages at have været sindssyg i gerningsøjeblikket. Derfor vurderede anklageren en høj risiko for gentagelsestilfælde, idet den tiltalte ifølge Retspsykiatrisk Klinik er personmæssigt afvigende grænsende til psykopati.

Oplysningerne om mandens person, tidligere kriminelle forhold og de lægelige oplysninger lå til grund for strafudmålingen.

Af retslægerådets udtalelse fremgår det, at manden ikke var sindssyg, men at han var afvigende og frembød en sådan væsentlig fare for andres liv, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring var nødvendig for at forhindre lignende sager.

Specialanklager Bo Bjerregaard, der førte sagen for Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi, er tilfreds med resultatet.

– Det var det, jeg havde påstået, så jeg synes, at det er det rigtige resultat, siger Bo Bjerregaard til Folkebladet.

Den nu dømte mand har indtil 1. oktober til at beslutte, om han vil anke dommen. Han har været varetægtsfængslet under sagen og det skal han fortsat være under en eventuel appelsag, eller indtil dommen skal afsones.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top