Letbanens forløb udstilles
41693-1.jpg
Her bliver tegningerne udstillet. Foto: Grafik: Glostrup Kommune
GLOSTRUP. Det bliver muligt at se, præcis hvor Letbanen kommer til at gå henne, når store tegninger bliver sat op på Banegårdspladsen

Skal Letbanen gå i den østlige eller vestlige side af vejen eller midt i ud for hospitalet? Og bliver der lukket for Sportsvej?
Nu bliver det lidt nemmere for folk, der kommer forbi Glostrup Station, at få svar på den type spørgsmål, for tegningerne over Letbanens præcise forløb og hvordan veje, cykelstier og fortov på Ringvejen kommer til at ligge, bliver nemlig udstillet på Banegårdspladsen hvor posthuset lå.
Tegningerne hænger også i rådhusets bygning syd, der dog er lukket for besøgende, og kan findes på kommunens hjemmeside. Dansk Folkeparti havde foreslået, at tegningerne også skulle ud i den virkelige verden.
– Jeg tror, at mange borgere vil være glade for at kunne se tegningerne uden at skulle ”lede efter dem på en eller anden hjemmeside”. Faktisk tror jeg – jeg håber i hvert tilfælde, at en del borgere målrettet ligefrem vil lægge deres ”søndagstur” i byen forbi tegningerne på posthusgrunden. At se tegningerne dér er jo en noget anden og bedre oplevelse end at se dem på en computerskærm, og måske møder man så oven i købet andre borgere i samme ærinde, som man så kan få en snak med om hele projektet, sagde Flemming Ørhem.
Der var enighed i kommunalbestyrelsen om at udstille tegningerne.
Svarene på de to spørgsmål er i øvrigt, at Letbanen kommer til at køre i den vestlige side af vejen ved hospitalet, så det bliver nemt at komme til og fra hospitalet, og at det også i fremtiden bliver muligt at komme til og fra Sportsvej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top