fbpx
Unge fra hele verden på besøg
sommercamp-deltager-med-borgmester.jpg
De unge sommercamp gæster med borgmester John Engelhardt og Rotary præsident Inge Sommer. Foto: Rotary
GLOSTRUP. 20 unge fra 17 lande har været på SommerCamp i Glostrup

I forrige uge havde Glostrup Vestegnens Rotary Klub besøg af 20 unge fra 17 forskellige lande. De boede privat ved værtsfamilier i Glostrup og omegn, så de kunne opleve livet i en dansk familie. De havde først været en uge i Dronninglund i Nordjylland, så de i løbet af de to uger kunne se forskellige egne af Danmark. Fra Glostrup var der udflugter til Frederiksborg Slot, Arken, Station Next, Roskilde Domkirke, havnerundfart i København, Tivoli, badetur i Køge Bugt Strandpark.
– Hvert andet år afholdes en sådan camp, hvor unge med forskelligt udgangspunkt, på tværs af landegrænser lærer hinandens kulturer at kende og da med fremtiden for øje, skaber grobund for bedre forståelse for hinandens forskelligheder, så de forhåbentlig allerede nu vil være med til at skabe en verden i fred. Værtsfamilierne giver udtryk for en glæde over de unge, der er med til at opbygge nye relationer og netværk med hinanden og ikke mindst med værterne og deres familie. Vi ser frem til de kommende års Sommercamp, siger Karl Ib Roed Sørensen fra Glostrup Vestegnens Rotary Klub.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top