Sommerfest for 500
sommerfest.jpg
Der var blandt andet mulighed for at køre på motorcykel til festen. Foto: David Meier
GLOSTRUP. Igen i år har foreningen vi-gør.dk holdt en succesfuld fest for udsatte familier. Omkring 500 mennesker var til fest i Egeparken

Lørdag i forrige uge var der masser af aktivitet i Egeparken. Det var foreningen vi-gør.dk med David Meier i spidsen, der holdt sommerfest for udsatte familier.
– Der var mulighed for kamelridning, tur på motorcykel eller Amerikaner bil, ansigtsmaling og meget mere. Ud over det var der helstegt pattegris, pølser, salatbar, slushice, popcorn candyfloss – alt naturligvis gratis for de inviterede gæster, fortæller han.
Formålet med festen er at give børn fra udsatte familier en oplevelse i sommerferien, så de også har noget at fortælle, når de starter i skole igen efter sommerferien.
– Det er pisse fedt at se så mange mennesker og især børn være glade. Jeg modtager mange beskeder efter sommerfesten om, at det virkelig har hjulpet. Jeg har det lidt sådan, at hvis de her børn kommer tilbage efter sommerferien uden at have oplevet noget, så er de i min verden lette mobbeofre. Hvis læreren spørger, hvad de har oplevet, og de ikke kan sige noget. Nu kan de sige, at de har reddet på kamel og kørt på motorcykel og spist alt det candyfloss de kunne, sagde David Meier sidste år i et interview i Folkebladet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top