Nu kan du få indblik i, hvordan livet i Brøndby Strands højhuse har været gennem tiderne.
Den 15. august klokken 17 inviterer Forstadsmuseet dig en tur rundt i Brøndby Strand, hvor museumsinspektør Katrine Huusom guider dig gennem områdets historie.
I maj måned omdannede Forstadsmuseet en af lejlighederne i højhusene til et pop-up museum, der gik under navnet Historier i Højhuset. Her kunne man blandt andet høre kunstneren Martin Bigum og musikeren Isam B fortælle om deres opvækst i Brøndby Strand og opleve udsigten fra øverste etage.
– Efterfølgende har vi fået rigtig mange henvendelser om det igen blev muligt at besøge højhusene, siger Katrine Huusom, der glæder sig over at kunne imødekomme det ønske.
Fyraftensrundvisningen, som har plads til i alt 30 deltagere, er gratis, men kræver tilmelding hos Forstadsmuseet.

Udsigt fra en lejlighed på øverste etage i Albjergparken 1 i Brøndby Strand. Foto: Robert Hendel