fbpx
Familierum fortæller om næste sæson
GLOSTRUP. Torsdag åbner foreningen Familierum dørene på Leragergård til åbent hus for alle interesserede og deres familier

Torsdag den 29. august fra 17-20 åbner foreningen Familierum dørene på Leragergård, Vældegårdsvej 30, 2600 Glostrup. Der vil være grillpølser med tilbehør til alle fremmødte. Drikkevarer medbringer man selv.
Der inviteres indenfor til et par hyggelige timer i haven og her kan man møde andre interesserede, medlemmer, deres familier og foreningens bestyrelse. Man får mulighed for at høre mere om foreningen og om efterårets program, som blandt andet har et fokus særligt dedikeret til mor- og farrollen, da foreningen som altid har fokus på hele familiens trivsel i de arrangementer og forløb, der udbydes.
– Gennem de mere end fem år, foreningen har eksisteret, har masser af familier haft glæde af Familierum, og vi ønsker med dette tiltag at udbrede kendskabet til foreningen og det arbejde, vi gør, så vi fremadrettet kan være til glæde og gavn for langt flere af kommunens familier, siger Mette Schumann, formand.
Familierum er en frivillig forening i Glostrup, hvis mål er at gøre det nemmere at være forældre til børn, der har nogle udfordringer ud over det sædvanlige – det være sig permanent, midlertidigt eller periodevis.
Det er gratis at deltage, men det er nødvendigt at tilmelde sig på dagen senest klokken 12 på familierum1@gmail.com. Husk at angive, hvor mange I deltager og telefonnummer. Alle er velkomne – forældre, børn, bedsteforældre, fagpersonale eller andre med interesse i foreningens arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top