fbpx
Svar: Vi vil alle sammen Glostrups bedste
DEBAT. Kære alle engagerede forældre, partimedlemmer, skolebestyrelsesmedlemmer og andre, der har skrevet om og bidraget til Glostrup Skole. Jeg kan sagtens forstå og følge noget af den frustration, som der kan opstå, når man ikke føler, at der lyttes til ens input. Hvorfor så skrive høringssvar og engagere sig, kan man fristes til at spørge sig […]

Kære alle engagerede forældre, partimedlemmer, skolebestyrelsesmedlemmer og andre, der har skrevet om og bidraget til Glostrup Skole. Jeg kan sagtens forstå og følge noget af den frustration, som der kan opstå, når man ikke føler, at der lyttes til ens input. Hvorfor så skrive høringssvar og engagere sig, kan man fristes til at spørge sig selv?
Men sagen er den, at i et demokrati skal mere end ens egen politiske gruppering, bestyrelse eller faglige sammenslutning være fortalere for ændringer. Man er nødsaget til at opnå et flertal, og som alle partier (indtil for ganske nyligt) har proklameret i løbet af processen med justeringen af Glostrup Skole, så er det vigtigt med et bredt flertal, der kan sikre en fast kurs for noget så vigtigt som Glostrup Skole. Derfor har ingen i hele Glostrup fået en aftale, der tilgodeser alle disses indledende perspektiver. Til gengæld har vi fået en aftale, der tilgodeser et stabilt flertal i Kommunalbestyrelsen, og som har lyttet til nogle, men ikke alle, af de høringssvar, der har været fremsendt.
I forhold til selve delen om ledelsesreduktionen, så er det en offentlig misforståelse, at reduktionen kom som følge af forliget om Glostrup Skole. Den blev nemlig vedtaget den 10. april 2019, da Socialdemokratiet, Konservative, SF, Bylisten og Enhedslisten vedtog den økonomiske handleplan, der skulle genoprette kommunens økonomi. Og selvom Venstre stemte imod, var det ikke ledelsesreduktionen på Glostrup Skole, der var det afgørende.
For uagtet hvor meget vi gerne alle sammen vil Glostrup Skole, så er vi som politikere også nødtaget til at være ansvarlige politikere for hele Glostrup Kommune. Vi er nødsaget til at sikre, at HELE Glostrup bliver den bedste udgave af sig selv, og det gør vi kun ved at forsøge at få så mange af jer som eksperters input med i vores beslutninger – alt imens vi overholder de lovgivningsmæssige, økonomiske, og politiskmulige rammer.
Vi tager derfor gerne opfordringen fra Skolebestyrelsesformanden, Emilie, om at samarbejde om Glostrup Skole efter sommerferien, hvilket vi egentligt har forsøgt at gøre hele tiden – For vi har trods alt en fællesinteresse i Glostrup Skole.
Endeligt; i forhold til sagen om den konkrete afskedigede af lederen på afdeling Nordvang, findes det ikke passende for politikere at diskutere personalesager offentligt, og vil således ikke blive kommenteret.

Dette svar er på mere end 300 ord, da det er svar på flere læserbreve, red.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top