Vejen til uddannelse skal være nemmere for de unge i Brøndby. Derfor er kommunalbestyrelsen i Brøndby blevet enige om at fortsætte en række konkrete initiativer, der blandt andet skal motivere unge forsørgere til at komme i gang med en uddannelse.
– Vi har en del unge, der ikke kommer i gang med eller falder fra en uddannelse, så vi har en forpligtelse til at arbejde målrettet med hvordan vi kan ændre den udvikling, siger borgmester Kent Max Magelund (S).
I alt er der tale om otte konkrete projekter, der spænder fra en fastholdelseskoordinator, der støtter unge i at gennemføre en uddannelse til psykologsamtaler til unge med psykiske vanskeligheder.
– Vi sætter ind på flere fronter og det er glædeligt, når indsatserne så også viser sig at gøre en positiv forskel. Derfor bakker vi naturligvis op med midler, så det gode arbejde bliver fast forankret, siger Kent Max Magelund.
De otte initiativer:
1. Styrket uddannelsesvejledning
2. Fastholdelse af unge i uddannelse
3. Udvikling af sociale kompetencer
4. Unge forsørgere skal have en uddannelse
5. Psykologsamtaler til unge med psykiske vanskeligheder
6. Brobygning til uddannelse
7. Frivilligkoordinator
8. Kriminalitetsforebyggelse og antiradikalisering
Hvad med at belønne alle de unge i kommunen, som rent faktisk kommer videre. Dem som efter folkeskolen fortsætter med boglige uddannelser, håndværksmæssige uddannelse mv.
Måske det var vigtigere, at der var en belønning, som så kunne være en motivations faktor til dem som rent faktisk knokler for en uddannelse.
De unge er ofte skoletrætte, mangler steder at bo, mangler ungdomsjob, fritidsjob osv. Hjælp dem, det er meget vigtigere.