fbpx
Lav fælles plan mod mobning
DEBAT. Ved kommunalbestyrelsesmødet 29. maj blev et forslag, om skærpelse af kommunens mobbepolitik, behandlet. Forslag var i sin oprindelige form fremsat af Socialdemokratiet på baggrund af en række alvorlige sager med ildspåsættelse, kvælertag, grov verbal mobning. Det er ikke fortællinger fra rocker- eller bandemiljøet, men blandt 10-årige i Vallensbæk Skolevæsen. Forældre til ofrene så det som […]

Ved kommunalbestyrelsesmødet 29. maj blev et forslag, om skærpelse af kommunens mobbepolitik, behandlet. Forslag var i sin oprindelige form fremsat af Socialdemokratiet på baggrund af en række alvorlige sager med ildspåsættelse, kvælertag, grov verbal mobning. Det er ikke fortællinger fra rocker- eller bandemiljøet, men blandt 10-årige i Vallensbæk Skolevæsen.
Forældre til ofrene så det som eneste løsning at foretage et skoleskift. En enig kommunalbestyrelse besluttede så en skærpelse, at det var mobberen og ikke ofret, som skulle skifte skole – dog med den tilføjelse, at det var op til den enkelte distriktsledelse at beslutte.
Efterfølgende har flere forældre så kontaktet os og fortalt uhyggelige historier om mobning, som deres børn har været udsat for. En gennemgående bemærkning har været afmagt.
Forældrene føler, at der ikke skete noget fra forvaltningen eller skolernes ledelse. Der er desværre også eksempler på, at korrespondance fra forældre om mobning mod deres børn er forsvundet fra Forældre Intra.
En nærmere gennemgang af skolernes mobbepolitik viser desuden meget forskellige definitioner på mobning.
Sammenfattende fandt Socialdemokratiet, at der var behov for en handleplan for nedbringelse af mobning i folkeskolen i Vallensbæk. Socialdemokratiet fremsatte et forslag til behandling i kommunalbestyrelsen den 26. juni, så forvaltningen og skolerne i fællesskab kunne udfærdige en handleplan, der kunne ligge klar til skolestart til august 2019.
Forslaget blev stemt ned, og vi må beklageligvis konstatere, at der i kommunalbestyrelsen i Vallensbæk ikke er politisk vilje til at gøre en ekstraordinær indsats mod mobning i folkeskolen.
Trist at eleverne skal leve med mobbere, som tager kvælertag på andre elever, sætte ild til klassekammeraternes bøger og skoletasker, uden konsekvens gentagne gange kan kalde klassekammerater for ”fede” og ”tykke”. Håber nogen på et tidspunkt får øjnene op for at det skal stoppe.
Socialdemokratiet følger tingene nøje, for det er et uvæsen, vi ikke vil acceptere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top