fbpx
Haashir modbeviser intet
DEBAT. Tillykke til Haashir med den imponerende karakter på 11,8 ved afgangseksamen på Pilehaveskolen. Det er godt gået og Haashir skal have ros for sin indsats. Men Haashirs flotte resultat modbeviser ingen fordomme – eller skal vi ikke kalde fordommene ved deres rette navn – nemlig fakta. For fakta er helt ubestridelige, når det gælder unge […]

Tillykke til Haashir med den imponerende karakter på 11,8 ved afgangseksamen på Pilehaveskolen. Det er godt gået og Haashir skal have ros for sin indsats. Men Haashirs flotte resultat modbeviser ingen fordomme – eller skal vi ikke kalde fordommene ved deres rette navn – nemlig fakta. For fakta er helt ubestridelige, når det gælder unge med indvandrerbaggrund fra lande som Somalia, Tyrkiet, Libanon og langt de fleste andre tredjelande i øvrigt: Unge med indvandrerbaggrund klarer sig markant dårligere ved eksamen end danske unge.
Skulle man være i tvivl om sandheden deri, kan man læse Danmarks Statistiks rapport ”Indvandrere i Danmark 2018” – specifikt side 70 hvor man kan se en oversigt, der viser, at netop de tre nævnte grupper klarer sig dårligst af alle ved eksamen i folkeskolen. Kun en gruppe indvandrere fra ikke-vestlige lande – nemlig unge med vietnamesisk baggrund – klarer sig bedre end unge med dansk oprindelse.
Derfor har Haashir ikke modbevist nogen fordomme. Haashir har vist, at ikke alle indvandrere med ikke-vestlig baggrund klarer sig elendigt, men det vidste vi jo allerede godt i forvejen. Hvis fordommene skulle være modbevist, skulle Folkebladet have fremlagt dokumentation for, at Danmarks Statistiks oplysninger er ukorrekte – og det hverken har eller kan Folkebladet naturligvis.

Svar: Haashir modbeviste nogle fordomme
Af Mette Hviid Togsverd, Ansvarshavende redaktør
Kenneth Kristensen Berth spørger i sit læserbrev, om Folkebladet har dokumentation for, at Danmarks Statistisks tal er forkerte. Det har vi selvfølgelig ikke, hvilket vi heller aldrig har skrevet i avisen.
Vi skrev, at Haashir modbeviste fordomme, ikke fakta. Som han selv siger i artiklen: ”Da jeg kom på Pilehaveskolen i 4. klasse, havde folk nogle forventninger til mig på grund af mit udseende.” Der har altså været nogen, der ikke vidste, at der findes mønsterbrydere blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund.
Vi mener derfor, at det er en relevant historie og at der er dækning for overskriften i artiklen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top