fbpx
Fredelig SFO-morgen for folketingskandidat
DSC_0777.jpg
Pædagog Camilla Christensen viser Kasper Sand Kjær rundt på SFO Vestervang. Foto: Socialdemokratiet
GLOSTRUP. Folketingskandidat Kasper Sand Kjær (S) var i sidste uge på arbejde 24 timer i træk, blandt andet på SFO Vestervang og Blondies Pub i Glostrup

Der blev serveret havregrød og gabt i de tidlige morgentimer, da Sand Kjær mødte ind i SFO Vestervangs morgentilbud.

Besøget fik særlig aktualitet efter TV2 tirsdag aften havde vist en dokumentar om forhold i en institution i Københavns Kommune. Alt åndede nu fred og ro under Kaspers besøg, men kandidaten selv fremhæver, at det ikke nødvendigvis er sådan hele dagen:

– Vi ser mange gange, at der er god tid om morgenen, fordi der er få børn, og nogenlunde normering midt på dagen, fordi der er de fleste pædagoger på arbejde. Men når morgenrykket er kommet ind, eller når vi nærmer os eftermiddagen er det et helt andet billede. Der er virkelig brug for bedre normeringer over hele landet, siger Kasper om besøget på SFO’en.

Besøget på SFO Vestervang var en del af et helt døgn, var Kasper Sand Kjær fra midnat til midnat var på arbejde i 24 på 12 forskellige arbejdspladser.

– Selvom valgkampen er fire uger, så har vi sindssygt travlt med at komme rundt og snakke med så mange borgere som muligt. Samtidig er det vigtigt for mig at sætte særligt fokus på dem, der ikke har et 8 til 16-job. Derfor fandt vi på at lave 24-timers kampagnen, hvor jeg skal besøge 12 virksomheder eller institutioner på et døgn. Det var selvfølgelig hårdt, men også rigtig sjovt og lærerigt, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top