En ny samarbejdsgruppe
debat.jpg
DEBAT. Samarbejdsgruppen i Glostrup kommunalbestyrelse er gået op i røg; af asken er opstået et nyt samarbejde mellem Venstre og Socialdemokraterne. Som formand for SF Glostrup imødeser jeg med spænding og bekymring, hvad den nye samarbejdsgruppe vil bringe til torvs, men for SF’s vedkommende, vil det være som hidtil, at vi først og fremmest taler de […]

Samarbejdsgruppen i Glostrup kommunalbestyrelse er gået op i røg; af asken er opstået et nyt samarbejde mellem Venstre og Socialdemokraterne. Som formand for SF Glostrup imødeser jeg med spænding og bekymring, hvad den nye samarbejdsgruppe vil bringe til torvs, men for SF’s vedkommende, vil det være som hidtil, at vi først og fremmest taler de svage og udsattes sag. En sag, som ikke altid ligger lige for for Venstre.
Nogle vil sikkert spekulere i, om dette er en udløber af statsministerens invitationer til oppositionen i forbindelse med det igangværende valg til folketinget, men mon ikke, Glostrup trods alt er for uinteressant til at sætte den landspolitiske dagsorden.
Ikke desto mindre er det vigtigt, at den landspolitiske dagsorden, som jo vil smitte af på kommunerne, også vil kære sig om de svageste. Vi går til et folketingsvalg, hvor vi skal vælge mellem velfærd og skattelettelser, mellem mere lighed eller stigende ulighed, mellem klimaforbedringer eller afgiftslettelser, mellem miljø eller brug og smid væk. Der er rigtigt mange valg, der skal træffes, og kun ved at sikre et godt valg til dem, som vil fremtiden og ligheden, undgår vi at S bliver alt for fristet til også centralt at indgå i et regeringssamarbejde med V, til stor skade for Danmarks og klodens fremtid.
I Glostrup vil SF uanset regeringsskift eller ej, eller farven på en ny regering, til stadighed arbejde for fri psykologhjælp til unge, for minimumsnormeringer i børneinstitutionerne, for klimapolitik i verdensklasse og bekæmpelse af social dumping, for at nævne nogle få centrale punkter.
Hvor om alting er, så er det vigtigt, at du træffer dit valg, og afgiver din stemme til folketingsvalget, det er din chance for at blive hørt på demokratiets store dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top