Sognegården ikke højere end i dag
Kulturnat-17.jpg
Her er en model, der viser den kommende sognegård. Foto: Jesper Ernst Henriksen
DEBAT. Fra menighedsrådets side kan vi berolige vores naboer med, at den nye sognegård ikke bliver spor højere end i dag. Det har hele tiden været menighedsrådets helt klare forudsætning, at den nye sognegård ikke måtte overskygge eller skjule kirken. Den væsentligste årsag til, at vi valgte det forslag, som vi nu er i gang med […]

Fra menighedsrådets side kan vi berolige vores naboer med, at den nye sognegård ikke bliver spor højere end i dag.
Det har hele tiden været menighedsrådets helt klare forudsætning, at den nye sognegård ikke måtte overskygge eller skjule kirken. Den væsentligste årsag til, at vi valgte det forslag, som vi nu er i gang med at føre ud i livet, er, at netop dette byggeri fremhæver kirken på smukkeste vis og efter vores vurdering vil være et smukt og grønt indslag i bybilledet og i omgivelserne. Så selvom lokalplanen giver mulighed for at bygge op til 11 meter, bliver det højeste sted 8,5 meter ligesom i dag.
I det hele taget bliver der ikke tale om en kolos. Udefra vil bygningen ikke syne større end i dag – de ekstra kvadratmeter, som vi har stærkt brug for, bliver hentet ved, at det nuværende tomme areal mellem de to bygninger bliver bebygget.
Fremfor at føre en lang debat her i avisen vil vi da meget hellere invitere naboerne på dialogkaffe her i sognegården, så ring eller mail til os, hvis der er ting i forbindelse med den nye sognegård I ønsker uddybet, så vil vi meget gerne tale med jer. I kan finde alle nødvendige oplysninger på www.glostrupsogn.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top