Der var kamp til stregen søndag d. 28. april da Danmarksmesterskaberne i Rope Skipping for hold i international række løb af stablen.
I alderen 12-14 år lagde Iris, Jasmina, Karla og Mynte stærkt ud i hastighedsdisciplinerne efterfulgt af flotte og gennemarbejdede freestyle serier i både single rope og double dutch. Kampen om guldet var tæt med kun 20 point forskel mellem 1. og 2. pladsen men i sidste ende var det pigerne fra IF32 Glostrup, der løb med guldet og titlen som Danmarksmestre i rækken 12-14 år.
Lørdag d. 11. maj blev der afholdt de nordiske mesterskaber i Rope Skipping, hvor de nykårede Danmarkmestre skulle i konkurrence mod nogle af Nordens bedste sjippere. Efter en nervepirrende konkurrence i et meget stærkt felt blev det til hele to disciplin guldmedaljer i henholdvis Single Rope Team Freestyle og Double Dutch Pair Freestyle. Samlet fik holdet en bronzemedalje.
Nykårede danmarksmestre blandt nordens bedste

Pigerne fra Glostrup er nu Danmarksmestre. Foto: IF32 Rope Skipping Team
SPORT. Pigerne fra IF32 Rope Skipping Team kom hjem fra DM med guldmedaljer og nordisk mesterskab med bronze