fbpx
Traditionelt bagerbrød
mormors.jpg
Pernille Strøm Nielsen har åbnet Mormors brød og kager på Glentevej. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Mormors brød og kager er netop, hvad titlen siger. Brød og kager på den traditionelle danske måde fra en rigtig bager

I starten af marts åbnede Mormors brød og kager i det lille butiksområde i starten af Glentevej. Det er Pernille Strøm Nielsen, der har forretningen.
– Det er et brød- og bagerudsalg. Brødet og kagerne bliver bagt ved en rigtig bager og transporteret til Glentevej, hvor jeg sælger det, siger hun.
Der bliver altså ikke produceret noget i Glostrup, men det gør ikke kvaliteten dårligere.
– Der er mange, der tror brødudsalg er dårligt, fordi de en gang har fået noget dårligt. Vi transportere alt vores brød i en bil opvarmet til den rigtige temperatur og alle vores kager i en kølig bil, så det bliver som om, at det aldrig havde forladt en bagerbutik. Der er ikke noget, der ændrer sig under transporten. Rigtig mange her har fået en ny holdning og er blevet positivt overraskede over kvaliteten, siger Pernille Strøm Nielsen.
Hun har valgt at kalde butikken for Mormors brød og kager, fordi det er den type varer, der er på hylderne.
– Jeg er selv mormor. Mormor er for mig billedet på noget traditionelt dansk. Det vi sælger her, skal være som mormor lavede det. Det mangler vi noget af i dag, siger hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top