Det har igennem flere år stået klart, at de lokale politikere ønsker at udvikle kommunen. Det tydeligste eksempel er Kirkebjerg, der endda har fået sin egen udviklingsplan.
Men det princip skal nu løftes op til at gælde hele kommunen, og derfor besluttede de lokale politikere på deres seneste kommunalbestyrelsesmøde, den 20. februar, at igangsætte en strategiproces, der skal beskrive de overordnede rammer for udviklingen af Brøndby Kommune frem til 2030.
En af dem, der mener, at en overordnet udviklingsstrategi er en god idé, er Kent Max Magelund (S), borgmester. Han sagde således under kommunalbestyrelsesmødet:
– Vi har på det seneste lavet en boligpolitik og en plan for, hvordan Kirkebjerg skal udvikles. Det har givet nogle fine processer, hvor vi har arbejdet godt sammen her i kommunalbestyrelsen og haft nogle vigtige diskussioner. Vi har igennem dette fået den erfaring, at det er godt at komme op i helikopteren og sammen diskutere, hvor vi skal hen.

Politikere vs embedsfolk
Allan Runager fra Dansk Folkeparti bakkede op om idéen med at udarbejde en strategi. Men han fremhævede samtidig, at det er politikerne, der skal forme processen:
– Det er vigtigt, at politikerne er med fra starten og ikke blot skal vælge mellem forskellige løsninger, som embedsmændene har fundet frem til. Det kommissorium, der skal diskuteres ud fra, bør politikeren også være med til at formulere, og det savner jeg i dette oplæg.
At politikerne ikke bliver inddraget i processen, var Vagn Kjær-Hansen fra Socialistisk Folkeparti ikke bange for. Faktisk mente han, at erfaringen netop viser, at politikerne spiller en afgørende rolle i udviklingen af strategier.:
– Arbejdet med de seneste strategier, for eksempel boligpolitikken, viser, at vi i høj grad bliver inddraget. Vi har således haft en lang række møder, hvor vi har været med helt nede i formuleringen. Det er ikke sådan, at vi har stemt om det hele, men igennem forskellige arbejdsgrupper har vi deltaget i arbejdet.
Både Venstres Mette Engelbrecht og Steen Andersen fra Enhedslisten følte sig også overbevist om, at politikerne i høj grad ville blive inddraget i arbejdet. Ligeledes betragtede de begge to det udleverede materiale som et oplæg, der blot skulle fungere som afsæt for det videre arbejde.
– Resultatet af boligpolitikken har jeg ikke så meget positivt at sige om, men selve processen var meget positiv, mente Steen Andersen således.